- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
330

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 SVERRE SIGURDSSØN
styret Mariesuden i Slaget mod Kong Magnus. Det store Skib «Ognarbranden»,
styredes af Peter Steyper og Eyvind Prestsmaag; Haakon, Kongens Søn, styrede
«Vidsjaaen» (som altsaa var opkaldt efter det ældre Skib af dette Navn, der blev
brændt ved Oslo); Philip Jarl styrede «Hjalpen». Da alle Skibene vare komne
ud, lod Kongen blæse til Samling, steg op paa Skjermtaget, og gav de nødven
dige foreløbige Befalinger. Først og fremst paalagde han alle, som ikke nys før
havde skriftet deres Synder, at gjøre dette, da det nu vistnok vilde komme til
et Slag, fra hvilket ikke alle vilde vende levende tilbage; dernæst bad han sine
Mænd at spise og drikke, medens de skiftedes til at ro. Hvis Baglerne søgte at
undgaa Slag, skulde man forfølge dem, idet man saa vidt muligt iagttog, at alle
Skibene holdt sig jevnsides, omtrent i et Pileskuds Afstand fra hinanden, og at
et vist Antal Smaaskuder fulgte hvert Langskib. Det var klart Solskin og enkelte
Vindstød udenfra, saa at Merket idelig flagrede fra Stangen. Baglerne havde,
som Nikolas’s Tale viste, gjort sig heel ringe Forventninger om Birkebeinernes
nye, i Hast sammentømrede Skibe, men det viste sig nu, at de i det mindste vare
meget hurtige under Aarerne, og dette var ogsaa i sig selv højst rimeligt, da de
vare ganske tørre og nys tjærebrædte, samt uden anden Ladning end Besætningen.
Sverre gik selv ombord paa en Skude, og ilede i Forvejen ind efter Fjorden for
at opdage hvor Baglerne var. Af en Bonde, som han traf etsteds paa Kysten
(sandsynligviis paa Ydersiden af Frosten), fik han vide at Baglerne endnu laa
i Aasenfjorden, og at han vilde faa Øje paa dem, saasnart han kom indenfor
Home1. Med denne Besked vendte han tilbage til Flaaden, og sagde, hvor man
skulde styre hen. Men de vare neppe komne halvvejs over Fjorden, førend de
saa Baglernes Flaade komme frem om Home og tåge Vejen norden om Tauter
øen ud paa Fjorden. Imidlertid havde Baglerne faaet Øje paa Birkebeinernes
Skibe, og saavel Biskoppen, som Sigurd Jarlssøn og Reidar Sendemand raadede
til at ro ud efter Fjorden, og ikke indlade sig i Slag med Sverre, der neppe vilde
kunne naa dem med sine store Skibe. Hallvard af Saastad og Philip af Veigen,
en anden oplandsk Høvding, vilde derimod helst at man skulde oppebie Fienden.
Det blev dog, som hine vilde, og de skyndte sig saa hastigt de kunde ud efter
Fjorden, idet Nikolas gik ombord paa Raudsuden og Sigurd og Reidar ligeledes
paa hurtigt sejlende Skuder, og roede foran Langskibene. Da Birkebeinerne saa
dette, drejede de af og styrede vester for Tauterøen, for at møde dem: saaledes
kom begge Flaader nær henimod hinanden strax indenfor Ømbornes2. Birke
1 Home er den yderste Spids af Froste-Halvøen. Siden Sverre ikke saa den fiendtlige Flaade, man
han altsaa have landet paa Ydersiden af Neset.
* Dette Nes stikker, som bekjendt, frem, strax søndenfor Strandens Kirke, og sees lige i Nord fra
Throndhjem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free