Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. BAGLERNES FLUGT TIL DANMARK 333
vilde springe i Land, men Birkebeinerne vare lige efter dem, fældte endnu en
heel Deel af dem, og toge alle Skibene. Derpaa vendte Birkebeinerne sejrrige
tilbage til Byen, hvor de ikke kom, førend det allerede var Nat, og lagde op i
Elven ved Flodtid. Det viste sig nu, at flere af Høvdingerne, tvert imod Kongens
strenge Befaling, havde skjenket flere fangne Bagler Livet, med hvilke de stode
i Slægtskabs- eller Venskabs-Forhold. Andre, som holdt sig strengt til Kongens
Ord, vilde ikke vide af nogen saadan Mildhed, og dræbte nogle Bagler, som deres
Beskyttere havde lukket inde i en Stue. Disse gik til Kongen og klagede derover.
Men denne gav dem kun det Raad, at undersøge, om hine, der havde dræbt deres
Frænder eller Venner, ikke ligeledes havde skjenket sine Frænder og Venner
Livet og taget dem i sin Beskyttelse, thi i saa Fald kunde de dræbe dem til Gjen
gjeld. Dette übarmhjertige Raad blev fulgt, Hobe af blodtørstige Krigere strejfede
om i hele Byen og dræbte Fanger for hinanden, indtil der ikke var flere tilbage.
Den Haardhed, Sverre ved denne Lejlighed viste, og som er enestaaende i hans
lange Krigerliv, lader sig visselig ikke forsvare, men kun til Nød undskylde ved
den Forbitrelse, han maatte føle over Baglernes Ferd, og især over Biskoppens
Troløshed.
Sverres Sejr var, om ikke afgjørende, dog overmaade vigtig, thi foruden det
Folketab, Baglerne lede, havde de ogsaa tabt deres store Flaade, der hidtil havde
sat dem i Stand til at trodse Sverre endog i det ham hengivne Thrøndelagen,
og tilføje ham mange Ulemper. Nu maatte de derimod over Hals og Hoved for
lade disse Egne, medens Sverre, i Besiddelse af en dobbelt saa sterk Flaade som
den, de havde haft, beherskede Søen og kunde rense Farvandene langs Norges
hele Kyst. Det var ogsaa hans Hensigt, strax at benytte Sejren til paany at under
lægge sig det hele Rige, og om muligt, at faa Flygtningerne i sin Vold. Han gav
derfor ikke engang sine Mænd Tid til at dele Byttet, men forordnede kun paa
et Thing, han Dagen efter Slaget lod holde ude paa Øren, at alt Byttet indtil
videre skulde bringes hen paa Apostel-Kirkegaarden, hvor man skulde sætte
Folk til at passe paa det. Derpaa sendte han en Deel af sine Folk nord til Haa
logaland efter dem af Baglerne, som hørte hjemme der, og, som han kunde begribe,
havde flygtet derhen; de fik ogsaa ganske rigtigt fat paa Bjarne Mardssøn, Bryn
julf i Mjola og mange andre anseede Mænd, hvis Ejendomme maatte haardt
undgjelde for, at de havde ført Vaaben mod Sverre. Selv drog Kongen med den
største Deel af Hæren og de store Skibe saa hurtigt som muligt efter Baglernes
Hovedstyrke, der havde taget Vejen syd efter. Men de havde dog allerede faaet
saa stort Forspring, at han ikke kunde naa dem, skjønt han forfulgte dem lige til
Lesø. Her fik han høre at de havde sejlet over til Jylland. Det nyttede saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
