Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
360
var alt for haardt at have sultet og døjet Ondt for deres Skyld i mange Uger,
og enda maatte skjenke sine Fædres og Brødres Banemænd Livet, ja endog siden
dele Halvrum med dem. Da sagde Kongen: «Betænker vel, gode Mænd, om nogen
af eder tør ansee sig større end mig, eller for god til at sammenligne sig med mig,
og overvejer saa, om man kan bebrejde ham det som en Skam, hvis han følger
mit Exempel. Her i Tunsberg dræbte Baglerne min Broder Hide. I Oslo dræbte
de min Frænde Philip Jarl, foruden mange andre; i Vinter have I selv hørt dem
kalde mig «Sverre Bikkje», og give mig mange lignende Øgenavne. Nu vil jeg
tilgive dem alt dette for Guds Skyld, og haaber at han derfor vil tilgive mig hvad
jeg har syndet mod ham. I have lige saa vel Sjæle som jeg, hvilket I nøje maa
betænke; og derfor kan dog Ingen kalde eder Uslinger.» Denne Tale virkede
efter Ønske, og alle erklærede sig villige til at føje sig efter Kongens Bestem
melse. Da saaledes al Fare var bortfjernet, sendte Sverre Bud til Reidar, at han
og alle hans Mænd skulde faa Grid. Morgenen efter, ved Døgurd-Tid, kom de
alle sammen ned, bleve een for een førte for Kongen, og aflagde Troskabs-Ed.
Derpaa fordeelte han dem paa de enkelte Skarer, og beholdt selv Reidar hos sig.
Ikke nok med, at han skjenkede dem Livet; han sørgede ogsaa paa det omhyg
geligste for deres Pleje, bad sine Mænd at vise dem al Omhu, og advarede dem
selv for, i Førstningen at tåge alt for graadigt Næring til sig. Saaledes gav den
bansatte og af et politisk Parti blandt Gejstligheden som en Gudsfornegter ud
skregne Fyrste et Exempel paa egte christelig Forsonlighed og overhoved paa
Humanitet, som hans Modstandere neppe i samme Tilfælde vilde have viist, og
som i de Tider hørte blandt Sjeldenhederne. Men han viste tillige, at han deri,
som i saa meget andet, var forud for sin Tid. Mange blandt Fangerne adløde
ikke hans Advarsel, til deres egen Skade; ellers vare de alle saa medtagne af
Sult og Elendighed, at ingen undgik Sygdom, mange døde, og mange fik Meen,
saa længe de levede. Reidar selv laa længe syg, og Kongen brugte mange Kure
og Lægemidler til ham. Belejringen havde i det hele varet i 20 Uger, eller fra
den første Uge i September 1201 til den 4de Uge i Januar 12021.
69. Kong Sverres sidste Sygdom og Død.
Men omsider var den Tid kommen, som man længe kunde forudsee, at Sverres
Legemskræfter ikke længer kunde holde Stand mod de overvættes Anstrengelser
1 Sverres Saga Cap. 179. Det er i det foregaaende nævnt, at Belejringen, som Sagaen angiver,
begyndte ved (rimeligviis lidt før) Mariemesse øvre eller Bde Septbr. Tyve Uger fra denne gaa nøj
agtigt til 25de Januar, og Tiden, da Overgivelsen skede, maa saaledes have været en Dag mellem den
13de (20de Dag Juul) og den 25de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>