Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
368
som en meget lærd Mand, der gav dem mange Oplysninger; sandsynligviis er det
ham, der først gav Stødet til denne fortjenstlige Virksomhed i Klosteret, og som
saaledes ogsaa har oplært Karl, der 8 Aar efter hans Død (1161) selv blev Abbed
(1169). Karl nedlagde Abbedværdigheden i Aaret 1181, og rejste fire Aar der
efter over til Norge i Selskab med den før omtalte Ingemund Prest og dennes
Brodersøn Agmund Thorvardssøn1, uden dog, som man maa formode, i Norge
at pleje nogen Omgang med dem, da de holdt sig mest inde med Sverres Fiender,
endog Jon Kuvlung selv, medens Karl derimod netop i denne Tid maa have for
fattet Sverres Saga, og saaledes staaet i den venskabeligste Forbindelse med
ham. Hvor længe Karl blev i Norge, vides ikke2. I Aaret 1200 gjenfinde vi ham
atter som Abbed i Thingeyre, hvor han anden Gang frasagde sig Abbedværdig
heden 1207, og døde 1212. I Fortalen til Sverres Saga siges der udtrykkeligt,
at den Deel, Karl forfattede, ikke gik langt; da der i Sagaen selv endnu er tydelige
Spor af, at der ved Aaret 1189, eller Tiden efter Kuvlungernes Undergang og
ved Udbrudet af Stridighederne med Gejstligheden, begynder en ny Afdeling,
er det højst sandsynligt, at Karis Arbejde har sluttet med Jon Kuvlungs Fald,
og at han selv kort derefter er vendt tilbage til Island. Denne Deel af Sagaen,
der især indeholdt Beskrivelsen over Sverres Opkomst og de uhyre Vanskeligheder,
han havde at kæmpe med, inden han erhvervede Riget, kaldte man siden paa
Grund deraf «Gryla», eller «Skrækkebilledet». Den anden Deel, der omhandler
Sverres senere Aar indtil hans Død, er, som det i Fortalen heder, skreven efter
Beretning af samtidige Mænd, der tildeels selv havde taget Deel i Begivenhederne,
og kaldes perfecta fortitudo, fordi den skildrede den Tid, hvori han havde faaet
Overhaand over sine Fiender. Den egentlige Forfatters Navn angives ikke, men
det er ej usandsynligt, at det var den med Karl Abbeds senere Leveaar sam
tidige Prest og Lovsigemand Styrme frode, om hvis litterære Virksomhed vi i det
følgende komme til at tale videre; thi det siges udtrykkeligt, at Styrme skrev
efter Karl Jonssøns Verk, og dette kan neppe forstaaes anderledes, end at han
benyttede det til en fuldstændig Bearbejdelse af Sverres Saga. Man behøver
ikke at læse længe i denne for at føle, at man her har virkelig samtidige og af
Øjeblikkets Stemning paavirkede Beretninger for sig. Maa man end paa Grund
deraf benytte dem med nogen Varsomhed, ere de derimod paa den anden Side
desto mere belivede, og give os desto anskueligere og livligere Billeder af Be
1 Se ovenfor S. 191.
I Finn Jonssøns Kirkehistorie IV, 31 staar der, at han rejste hjem til Island 1187 og da atter
paatog sig Abbedværdigheden. Dette mangler dog al Hjemmel i Oldskrifterne, og er sandsynligviis kun
foranlediget deraf, at der i Annalerne ved 1187 staar «Kari åbéti», men dette er Kaare Runulfssøn, som
Finn Jonssøn selv omtaler S. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
