Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 SVERRE SIGURDSSØN
70. Skikke og Sæder paa Sverres Tid og ved hans Hof. Kongespejlet.
Vi vide lidet eller intet om hvad merkeligt der foregik i de forskjellige Dele
af Norge paa Sverres Tid udenfor de Krigsbegivenheder, Sagaen meddeler. Af
de islandske Annaler erfare vi, at der i Aaret 1180, samme Aar, Slaget paa Ile
voldene stod, skede en merkelig Natur-Revolution i Sogn, idet et heelt Fjeld
styrtede ned, sandsynligviis ved en af Fjordens indre Arme. At Borgerkrigene
havde en skadelig Virkning paa Handel og Næringsveje, ligger i Sagens Natur,
og kan tildeels ogsaa sluttes deraf, at der i Aaret 1187 ikke kom et eneste Skib
fra Norge til Island1. Endelig omtales der i Annalerne, at der i 1197 indtraf et
haardt Uaar, ledsaget af en meget streng Vinter.
Heldigviis besidde vi dog et Skrift fra denne Tid, der kaster et klart Lys over
Folkets daværende Dannelsestrin, Skikke og Sæder, Hof- og Krigsvæsenet, og de
statsretlige Anskuelser, som Sverre søgte at gjøre gjeldende, og som ved hans og
Birkebeinernes Sejr bleve de herskende hos den mere formaaende Deel af Folket.
Dette er det bekjendte Verk, kaldet Speculum regale eller Kongespejlet, hvis For
fattelse endog af flere ligefrem har været tillagt Sverre, skjønt med Uret, da der
findes Steder i Skriftet, der endog med Bestemthed synes at vidne om, at han
ej kunde være dets Forfatter. Denne synes at have været en Privatmand, der
levede i en anseelig Stilling i den nordlige Deel af Landet, men hvis Navn det
er vanskeligt at gjette, da vi kun kjende Navnene paa en liden Deel af de haaloga
landske og throndhjemske Stormænd, hvortil kommer, at Forfatteren, som han
selv ytrer, ønskede at være ukjendt og derfor vistnok med Flid har passet det
saaledes, at hans Navn ej med Lethed kunde gjettes. Men det see vi tydeligt,
at Skriftet er blevet til i Sverres Tidsalder, og i det mindste er forfattet af en
Mand, der i hans Tid havde levet ved Hoffet og der ganske havde tilegnet sig
hans Grundsætninger2. «Kongespejlet har», som det af en af vore lærdeste og
sagkyndigste Forfattere ytres, «altid været anseet, og det ganske vist med Rette,
for en af den norrøne eller oldnorske Litteraturs største Prydelser. Neppe frem
træder i noget andet norskt eller islandskt Skrift fra Middelalderen det norrøne
prosaiske Sprog i en mere udviklet Form, aabenbarer en større Rigdomsfylde,
eller bevæger sig med mere Siirlighed. Det fremstiller for os de Sædelig
hedens, Klogskabens og Slebenhedens Grundsætninger, paa hvilke Nordmændene
1 Annalerne, saavel som Sturlunga Saga, 111. 5. (Iste B. S. 127).
1 Dem, der ønske en nøjere og udtømmende Undersøgelse af Kongespejlets Affattelse samt For-
fatterens sandsynlige Levetid og Livsstilling, henvise vi til den Udgaven i Christiania 1848 forudskikkede
Fortale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
