Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 SVERRE SIGT7RD-6SØN
«Sidder Kongens Hird i Kongens Herberge, uden at der er Bord fremme, og
komme de Høvdinger ind, som Kongen selv vil vise fyrstelig Ære, skulle alle
Mand rejse sig op lige saavel for dem, som for deres egen Herre, og hilse dem
venligt. Kammeraterne skulle selv indbyrdes vise hinanden den Høflighed, at
naar en af dem, der har været ude, kommer ind og gaar hen til sin rette Plads,
rejse de to nærmeste, mellem hvilke han skal sidde, sig op, hilse ham venligt og
byde ham velkommen. Kongsmændene skulle, hvad enten de sidde sammen,
eller ere i Følge med Kongen, eller alle i et Følge gaa ud for at fornøje sig, være
stilfærdige, anstændige i Lader, tale fagert og vogte sig for alt uanstændigt Snak,
thi paa dem hvile Alles Øjne»1.
Faderen gaar derpaa over til at tale om, hvorledes de, der staa i Kongens
Tjeneste, skulle øve sig i Vaabenfærd. Det merkeligste er her de Regler, der gives
for Kamp til Hest, thi saavel heraf, som af hvad der tidligere berettes om Sverre
og flere af Høvdingerne2, seer man, at det ogsaa her i Norge paa denne Tid, be
gyndte at blive brugeligt, at de fornemmere Befalingsmænd strede til Hest. Paa
Sverres Tid var vel dette neppe stadigt Tilfælde med andre end de egentlige
Befalingsmænd og en udsøgt Deel af Hirden, eller alle dem, man efter Udlandets
Exempel kaldte Riddere, men det er dog efter denne Tid, saavel som i Sverige
og Danmark, blevet mere og mere almindeligt for Hirdmændene eller overhoved
de mere anseede og bemidlede Mænd, der gjorde Krigstjeneste til Lands, indtil
det endelig blev et Særkjende for de højere Klasser. Man seer ellers noksom,
af de ved Beskrivelsen af Hestens Udrustning m. m. forekommende franske Kunst
udtryk, at vore Forfædre have lært Ridekunsten og Rytterfegtningen af Anglo-
Nordmannerne. For øvrigt maatte der i Norge, hvor der mest kæmpedes til Søs,
være mindre Spørgsmaal derom, end i Nabolandene. «Nu træffer det sig,» heder
det i Kongespejlet, «at dine Kammerater ville gaa ud fra Kongens Herberge for
at fornøje sig, og du ligeledes faar Tilladelse dertil, da skal du især fornøje dig
paa følgende Maade. Hvis du er paa et Sted, hvor man kan komme til at ride,
og du selv har Hest, da stig paa din Hest med tunge Vaaben, og øv dig i at sidde
saa fagert og saa fast som muligt til Hest. Øv din Fod til at træde fast i Stig
bøjlerne med rette Legge, lad din Hæl synke lavere ned end Tærne, undtagen
naar du skal dække dig mod Stik forfra, dog saaledes at du stedse sidder fast
med sluttende Legge. Dæk dit Bryst og alle dine Lemmer godt med et lukket
1 Kongespejlet, Cap. 37.
J F. Ex. Sverre selv baade i Bergen og i Oslo, se ovenfor S. 296, 341, Lendermanden Aale Hallvarda-
søn sammesteds. Det synes og, som om de Heste, man tiltvang sig til Laan paa Ordost (se ovenfor S. 349),
vare bestemte til en Deel af Hirdmændene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
