Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. KONGESPEJLET. POLITISKE BETRAGTNINGER 387
Ved at afhandle, hvorledes det gaar til, at flere Folk, der længe have været
i Kongens Tjeneste, dog ikke opføre sig sædeligt eller høvisk, kommer «Faderen»
til at udbrede sig udførligt over, hvad han kalder «Uaar blandt Folket selv»,
eller paa dets Styreres Sæder, Vid eller Fremfærd». Han sammenligner nemlig
Sædernes Fordærvelse blandt et Folk med Misvæxt paa Afgrøden, eller Uaar
paa Kvæg og Fiskeri. «Naar alle disse Ulykker komme paa een Gang,» siger han,
«og tre Aar efter hinanden, kan man næsten sige at Landet er ødelagt, men dog
have de lidet at betyde i Sammenligning med de Uaar, der opstaa blandt Folket
selv; i hine kan der nemlig skaffes Hjelp fra Naborigerne, men man kan ikke
kjøbe gode Sæder og Mandevid fra andre Lande, naar det, der hidtil var hjemme
i Landet, er forbi. Naar et Uaar kommer over Bondens Gaard, som han selv og
hans Forfædre længe have ejet, kan han ikke faa saadan Lede til den, at han
frasiger sig den, men han maa heller see til at bevare Græs og Avner lige saa om
hyggeligt, som han før bevarede godt og reent Korn, og søge at hjelpe sig og
sin Familie saa godt han kan, indtil bedre Tider med Guds Hjelp komme. Paa
samme Maade maa Kongen ogsaa bære sig ad, naar det træffer sig saa ilde, at
der kommer Uaar i Landets Sæder eller Mandevid. Han kan ikke frasige sig sit
Rige, men maa paa Grund af Omstændighederne vise sig lige saa venlig mod
de Uvise, som hidtil mod de Vise, medens Riget blomstrede ved gode Sæder.
Noget maa han straffe, noget maa han ved gode Ord søge at faa frem, noget maa
han udvirke ved Belærelser, og overhoved hjelpe sig paa bedste Maade, han kan,
indtil bedre Tider med Guds Hjelp komme.»
Faderen gaar nu over til at skildre de Maader, paa hvilke slige «Folke-Uaar»
kunne opstaa, og aabenbares, f. Ex. naar Kongens erfarne Raadgivere dø, eller
naar en ung Konge kommer paa Tronen og omgiver sig med unge Raadgivere
uden Erfaring, samt endelig, naar Riget deles mellem flere unge Konger, hvilket
han kalder det værste af alt, og beklager, at man har Exempler nok derpaa. Det
er aabenbart, at han her har Forholdene under Harald Gilles Sønner for Øje,
og hans Skildring bliver saaledes af saa meget større Interesse, som man kan
være vis paa, at den just gjengiver Sverres egen og hans Tilhængeres Anskuelser.
«Hvis det,» heder det, «træffer sig saaledes, at Kongen, som har styret Riget,
falder fra, efterladende tre eller fire Sønner, og alle de, der nedstamme fra dem,
der før plejede at styre Landet med Kongen og baade vare højbyrdige og rige,
ere unge, herskesyge Folk, og man endog vælger et saa daarligt Raad, at alle
Kongesønnerne paa een Gang beklædes med kongelig Værdighed og Titel da kan
det Rige kaldes en Spillebold for Skjæbnens Luner, og betragtes saa godt som
fortabt, thi da saaes Uaarets Frø og Ufredens Korn i det Store. Smaakongerne
26— Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
