Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 HAAKON SVERRESSØN
ved Navn Michael, just befandt sig, kom strax en af Olafs Sysselmænd hen til
dem, og fordrede Landøre af dem til et Beløb af ikke mindre end 20 Hundreder
Vaadmaal, (50 Mk.) det vil sige et Hundrede (2V2 Mk.) for hver islandsk Mand
ombord paa Skibet, da dette, som han sagde, var Lov paa Syderøerne1. Islændin
gerne, der vidste, at de kom til at betale det samme i Norge, vilde ikke indlade
sig derpaa, og Gudmund, saavel som Ravn, gik uden videre at bryde sig derom
til nærmeste Kirke, for at høre Messe, og derfra til Bords hos Biskoppen, da denne
indbød dem til sig. Men da de vilde gaa ned til Skibene igjen, erklærede Kongen
at de ikke skulde slippe derfra, førend de havde forpligtet sig til at betale hvad
han fordrede. Gudmund vægrede sig fremdeles, medens Ravn derimod raadede
til at give efter for Overmagten. De ved Skibet tilbageblevne Folk, der anede
Uraad, nærmede sig allerede bevæbnede i en sluttet Hob for med Magt at befri
deres Rejsefæller, da Sagen i Mindelighed afgjordes derhen, at Islændingerne be
talte sex Hundreder (15 Mkr.) hvormed Olaf lod sig nøje2. Dette viser noksom,
at hans Fordring trods den paaberaabte Lov just ikke kan have hvilet paa nogen
klækkelig Retsgrund, men at han fornemmelig har stolet paa den fysiske Over
magt. Den foregivne Grund maa imidlertid have været den, at Islændingerne
vare pligtige til at erlægge Landøre i Norge, hvortil Syderøerne i vidtløftig For
stand ogsaa kunde regnes; man seer heraf, at Øernes Herskere, naar det kunde
være dem til Nytte, aldeles ikke glemte at Syderøerne udgjorde en Deel af Norges
Rige. Olaf havde vel heller ikke nu, lige saa lidt %som senere, haft noget imod
at erkjende Norges Højhed, naar han derved havde kunnet erhverve en Støtte
mod Ragnvald; men derom kunde endnu ikke være nogen Tale, og Ragnvald
herskede som uafhængig Fyrste, uden at betale Norge nogen Skat. Derimod
holdt han Venskab med Kong Villjam af Skotland, og fik derved, som der strax
vil sees, Lejlighed til at udvide sine Besiddelser paa Jarlen Harald Maddadhssøns
Bekostning. Hvad Kong Duggall Sumarlidessøn imidlertid foretog i sin Deel af
Syderøerne, eller hvor længe han levede, angives ikke. Vi vide kun, at han efter
lod to Sønner, Duggall Skrøk og Duncan, der begge bleve Konger efter ham. En
tredie Søn, ved Navn Uspak, var enten selv en Tidlang uvidende om sin Herkomst,
eller fandt for godt at skjule den, og begav sig til Norge, hvor han henlevede
mange Aar som en af Høvdingerne i Birkebeinernes Skare, sædvanligviis kaldet
Uspak den syderøiske. Hans Landflygtighed, thi saaledes maa man vel kalde
1 Landørens Beløb angives her anderledes, end i Overenskomsten af 1022, se ovenfor B. IV. S. 225.
Naar Vaadmaalet brugtes som Penge, beregnet efter den sædvanlige Tarif, 6 Alens Øre, bliver Summen
for hver Mand ikke, som Forliget bestemmer, y2 Mark, men 2% Mark; regnes der efter 12 Alens Øre, bli-
ver det I^4 Mark, ogsaa for meget; imidlertid tør det vel hænde at Beregningen her er noget forskjellig.
* Ravn Sveinbjørnsøns Saga (endnu uudgiven).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
