Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON SVERRESSØN
426
tykke optage Ragnvald Jarls Helligdom1. Her tales der intet om Erkebiskoppens
Mellemkomst; imidlertid opføres dog Ragnvalds Døds- eller Festdag, 21de August,
ogsaa i norske Kalendarier. Syderøernes kirkelige Forbindelse med Norge var,
som det lader, uagtet de tydelige Ord i Erektionsbullen af 1154 endnu meget
løs, og det synes som om der endnu har været samtidige Biskopper deels fra Norge,
deels fra York, eller rettere fra Furness Kloster, deels fra Irland, hvorved det dog
er muligt, at hine nærmest vare Biskopper paa Syderøerne, disse derimod Biskop
per paa Man. Saaledes heder det i de islandske Annaler, at efter den i 1170 afdøde
Ragnvald, hvilken vi ovenfor have omtalt, og som rimeligviis har anerkjendt
Erkebiskoppen i Nidaros for sin Metropolit, i hele 40 Aar ej var nogen Biskop,
førend Kole i 1210 indviedes til Biskop paa Syderøerne2, medens derimod Biskops
rækken i de manske Kongers Krønike efter Ragnvald opfører Christinus fra Argyll,
begraven efter sin Død i Benchor Kloster paa Island, og efter ham Michael, en
indfød Manværing, der ved sin Død 1203 blev begraven i Fountains Kloster;
først efter ham kommer Nikolas, der synes at være den samme som den oven
nævnte Kole (Navnet Nikolas forkortes nemlig ofte til «Kolas»). Rigtignok skulde
denne Kole ej være indviet før 1210, men dette kan godt forklares deraf, at han
først da har erkjendt Nidaros Erkestols Overhøjhed, thi det heder udtrykkeligt
om Nikolas, at ogsaa han var fra Argyll, og blev begraven i Benchor. Biskopperne
mellem Ragnvald og Nikolas havde saaledes ikke været anerkjendte fra norsk
Side eller regnede med i Rækken. Det var sandsynligviis i Anledning af alle disse
Vildereder, at Paven i Februar 1205 efter Erkebiskop Eriks Begjæring erklærede
at ingen andre end han og hans Eftermænd skulde have Ret til at indvie de Bi
skopper, der hørte under Nidaros Provins, undtagen naar Erkestolen var ledig,
men da ikke uden det throndhjemske Kapitels Samtykke, samt at de Biskopper,
der hørte under Provinsen, vare foruden de 4 i Norge, ogsaa Orknøernes, Syder
øernes, Færøernes, Islands og Grønlands.
Om Sverres og Haakons eget Fødested, Færøerne, ere vore Oldskrifter fra
denne Tid aldeles tause, og der fortælles ikke engang det mindste om den i judiciel
Henseende vistnok heel merkelige Forandring, da Lovsigemandens Embede om
byttedes med en Lagmands, der nu blev fælles baade for Færøerne og Hjaltland.
Men det er ogsaa muligt, ja endog temmelig sandsynligt, at denne Forandring
ikke skede førend ved Lovrevisionen under Kong Haakons Søn og Sønnesøn. Det
1 Orkneyinga Saga S. 394, 396. Islandske Annaler.
2 Islandske Annaler, ved 1210. Her findes i Stedet for «Reinardus», som Ragnvald kaldes, i enkelte
Haandskrifter «Nemar»; et Par Haandskrifter lade endog «Nemar» blive «hærtagen i Syderøerne». At der
var en Biskop i 1202, sees af hvad der ovenfor er fortalt om Ravn Sveinbjømssøn og Gudmund Aressøns
Æventyr. Denne Biskop kan ej have været nogen anden end Michael.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
