Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1204. BAGLERNE I BERGEN 441
saa haardt ind paa dem, at de maatte tåge Flugten; nogle, hvoriblandt Erling selv,
styrtede sig i Søen og kom heldigt til Skibene, men en Deel faldt. Da Erling blev
halet op i Fartøjet, spurgte Baglerne ham spottende, om det endnu var hans Folk,
som laa i Borgen. Dette Uheld synes for det første at have gjort Baglerne kede
af Opholdet i Bergen. Strax efter droge de nordefter, og indsatte Sysselmænd
overalt, indtil de kom til Rugsund, der bleve de liggende i tre Uger, fordi Biskop
Nikolas var inde i Fjorden og oppebar Landskyld af sin Ættegaard Stovreim
saavel som de øvrige Ejendomme, han foruden den vistnok besad i disse Egne.
Her kom der mange Ledings-Folk til dem, saavel som flere Høvdinger fra Fjor
dene, navnlig Eindride Hegre, Loden Bonde fra Leykne, med en betydelig Skare,
Nikolas Botvlfssøn med sin Broder Karl unge, og Kalf af Hornin1. Af dem fik de
da at vide, at Birkebeinerne havde taget sig en ny Konge og Jarl, og at man
med det første kunde vente dem nordenfra, heel mandsterke. I Betragtning
heraf fandt Biskoppen og Baglerne det raadeligst at vende tilbage igjen til
Bergen, og for^øge om de kunde indtage Slottet, førend Kongen og Jarlen kom
det til Undsætning. For det første lagde de til i Laxevaag, og gjorde strax store
Forberedelser til Belejringen. 1 Biskoppens Følge var en Tydsker, der sagde at
han forstod at bygge en Valslynge eller Mange (mangana) af en saadan Kraft, at
man dermed kunde bryde Borgens Mure; han havde, sagde han, været med at
nedbryde mange Slotte og Borge ved denne Kunst, og hvis han ikke gjorde det,
maatte de gjerne sætte ham selv paa Valslyngen, og kaste ham ind i Borgen.
Man tog ham paa Ordet, og der blev fremskaffet en Mængde Tømmer foruden
andet, som dertil udfordredes; men man fik ikke prøvet hans Dygtighed, thi
medens han endnu var i Ferd med at sammensætte Valslyngen, kom der Bud om,
at man havde seet Birkebeinernes Sejl nord paa Stavefjord2. Da lod Biskoppen
blæse til Styrmands-Stevne, og raadførte sig med Høvdingerne om, hvad der
var at gjøre. Denne Gang var Erling Steinvegg mere krigersk, og raadede til at
oppebie Birkebeinerne; de fleste af Baglerne bifaldt hans Ord. Men Biskoppen
sagde, at hvis han \ilde give sig i Kamp med Birkebeinernes Søborge — saa kaldte
han Skibene — vilde det nok være sidste Gang, han førte Befalingen; man burde
heller sætte Sejl til, og drage til Viken, for der at stride med Birkebeinerne, om de
kom efter. Dette Raad, der halv om halv var en Trusel, blev fulgt. Biskoppen
lod strax Tjeldingerne tåge ned paa sit Skib, og var den første til at sætte ud
1 Hornin, er den Gaard hvorefter Hornindalsvåndet har sit Navn. Loden Bonde kaldes siden Stallare;
Erling har saaledes udnævnt ham dertil.
* Efter denne paabegyndte, men ikke fuldendte, Valslynge eller Mange (dannet af det latinske Mangana)
kaldte man i Bergen denne Høst Mange-Høsten; se den kortere Saga Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
