Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG ERLING STEINVEGG
454
med den samlede Flaade til Kongehelle, hvor han ankom ved Midfaste Tid (Ilte
Marts), deels, som det synes, for at skynde paa Eftemøleme, deels for at bringe
Birkebeinerne paa den Formodning, at Baglerne atter havde forladt Landet, og
saaledes gjøre dem des mere sorgløse. Dette lykkedes ogsaa fuldkommen. Birke
beinerne, der, merkeligt nok, intet havde erfaret om hele Skibsbygningen førend
i de sidste Dage af Fasten, da de tillige spurgte at Baglerne forlængst vare dragne
østover, lode sig ganske føre bag Lyset, og gjorde intet Skridt til at modtage
Fienderne. Baglerne vendte omtrent paa samme Tid tilbage til Tunsberg, og
sejlede endelig for Alvor fra Byen Langfredag den 31te Marts. Dog begave de
sig for det første, sandsynligviis fordi alle Skibe endnu ej vare samlede, kun over
til Odinsø (Onsø), hvor de bleve liggende til 2den Paaskedag (3die April). Da
satte de igjen vest over Fjorden til Grindholmesund (Vrængen), kom Fredagen
(den 7de) til Thorsø1, Løverdagen (den Bde) til Portyrja (Portør), og Søndagen
(den 9de) til Esjunes- (Hesnes-) Øerne. Da var endelig den hele Flaade samlet,
og Erling tilkjendegav sin Beslutning, at ville drage nord i Landet. Dette fandt
dog flere at være et yderst voveligt Foretagende, og da Erling den følgende Tirs
dag (den Ilte) fortsatte Rejsen til Randøsund, protesterede Orm Lange, Ragnar
Gamalssøn, Gunnar Aasessøn og Benedikt af Gumanes mod at drage videre, og
bleve liggende tilbage, hver med sit Skib, ved Esjunes. I Randøsund fik Bag
lerne høre at Thorgils Fudend, der synes at have været Sysselmand eller Syssel
mandens Lensmand paa Nord-Agder, havde samlet en heel Deel Ledingskost inde
i Hvinisdal, og laa ved Hitterøen, agtende sig nordefter. De skyndte sig derfor
afsted endnu før Dag, i den Hensigt at indhente ham. De kom temmelig tidligt
om Onsdagen til Hitterøen, men da var Thorgils allerede afsejlet med sine Fragt
skibe. De roede efter, og fik endelig Fartøjerne i Sigte ved Foksteen. Da Thorgils
og hans Folk saa Skuderne, der forfulgte dem, kunde de skjønne hvad det var
for Folk, styrede i Hast ind til Rekevaag, og løb i Land, ladende Fartøjer og
Ladning tilbage som Bytte for Baglerne, der strax satte sig i Besiddelse déraf,
og endnu samme Dag sejlede til Eikundasund (Ekersund), hvor de bleve liggende
om Natten. Thorsdag Morgen (den 13de) sejlede de nord forbi Jæderen til Hvitingsø,
og derfra til Karmsund, men inden de kom did, blev det Aften, og saa mørkt,
at flere af Skuderne ej fandt Sundet, men styrede ind i Fylingsfjord (Førefjord).
Fejltagelsen merkedes vel snart, men den sinkede dem dog saaledes, at de ikke
førend seent paa Natten kom til Karmsund. Derfra sejlede de næste Dag til
Siggevaag ved Moster, hvor Kongen om Løverdagen sammenkaldte Styremændene
1 Thorsøen eller Thossøen kaldes den Halvø (i ældre Tider maaskee 0), som ved Vigsfjorden ad-
skilles fra Fastlandet af Thjødling Sogn, og er landfast ved et lavt Eid paa Østsiden, mod Sandefjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
