Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1206. BAGLERNES OVERFALD PAA NIDAROS 457
vi, kunne vi være forvissede om, at ej alene Birkebeinerne, men ogsaa Bøndeme
ville forfølge os. Nu er der imidlertid al Rimelighed for, at de ikke have faaet
mindste Nys om vort Komme, og ligge drukne som Sviin, thi Mjød og Viin har
der vanket nok af, og de fleste have vel trøstigt taget sig sit Ruus. Kongens
Fennike stal fare op ad den vestre Gade, men Jarlen og Arnbjørn ad den nordre;
Arnthor Foka og Simon Uxe skulle ro op ad Elven og møde dem, som ville
svømme over den.» Derpaa fortsattes Sejladsen ind ad Fjorden i Mulm og Mørke.
Imidlertid var der Jubel og Lystighed i Nidaros, og man anede ikke den
ringeste Fare. Kongen selv, Høvdingerne og de menige Krigsfolk, vare alle be
rusede. Løverdag Aften, da Fienden allerede var kommen til Agdenes, indtraf
vel det før omtalte Brev fra Haakon Jarl, og efterat Inge selv havde læst det
og viist det for Høvdingerne, havde man først besluttet at blæse Allarm og lade
Tropperne opstille sig ude ved Gildeskaalene. Men da Brudgommen, Thorgrim
af Ljaanes, hørte dette, bad han Kongen indstændigt, ikke at forspilde Gjeste
budsglæden; han skulde nok selv, sagde han, paatage sig at sørge for, at der
holdtes paalidelig Vagt; hans egen Trop skulde træde under Vaaben og vaage
om Natten; det var aldeles usandsynligt, at Baglerne skulde vove sig til Byen
netop nu, da en saa stor Mængde var tilstede. Kongen, saavel som de øvrige,
vilde ligeledes helst slippe at forstyrres i deres Glæde, og lode sig derfor let be
rolige; der blev ikke blæst Allarm, men derimod sad man endnu en god Stund
og dråk. Da man skulde gaa til Sengs, bød Thorgrim vistnok sine Mænd at
væbne sig og begive sig ud til Øren for at holde Vagt. Men de sagde indbyrdes
til hinanden, at de ikke vilde vaage over Kongens Tjenere og Bønderne, og lagde
sig til at sove. Sigvalde Karl1 skulde med sin Trop holde Vagt over Kongen;
ogsaa disse Folk knurrede, og meente at de ej vare mere pligtige til at vaage
end de andre. De toge vel sin Plads udenfor Sigurd Svardages Gaard, hvor Kongen,
saavel som Thorgrim, tilbragte Natten2, men de vare aldeles drukne og uetter
rettelige; overhoved blev der aldeles ingen Agt givet paa, hvorledes Vagten holdtes;
Kongen selv sov Rusen ud i en Elskerindes Arm. Ud paa Natten, henimod Morgen
siden, kom Baglernes Skibe forbi Flak, holdt sig tæt under Aasen, og lod Sejlene
falde udenfor Ilen, just som der begyndte et sterkt Snefog med Slud, der gjorde
1 Om ham, se ovenfor Side 283.
* Dette bestyrker ligeledes, hvad der ovenfor (S. 392) er antydet, at Kongsgaarden selv ikke længer
afgav Plads eller bekvemt Herberge nok for Kongen, naar han havde mange Folk hos sig. Erkebiskops-
gaarden var nu ikke ledig, som ved hiin Lejlighed, og derfor maatte Kongen holde til i Sigurd Svardages
Gaard. Denne, som ogsaa omtales i Throndhjems senere Bylov af 1276, Byordn. Cap. 3, laa, som man
heraf kan see, langt nede i Byen og nær ved Bryggerne. Dette forklarer, hvorledes Inge saa let kunde
undkomme til disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
