Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1207. BIRKEBEINERNE OVERGIVE BORGEN I BERGEN 481
skabsed; hvad han ej allerede havde været mistænkt for hemmelig at have staaet
i Ledtog med dem, blev han nu; han havde, sagde man, vidst saa længe forud,
at Baglerne vilde komme, at han havde haft rundelig Tid til at samle tilstræk
kelig Proviant af Mad og Drikke; ja flere paastode endog, at Øllet, som fandtes
paa Borgen, hemmelig var blevet udtappet og spildt. Den følgende Dag (Onsdag)
ransagede Baglerne Borgen, og fandt Levnetsmidler nok, men kun lidet af Penge
og andet Gods. Blandt enkelte kostbarere, Kong Inge tilhørende Sager, var og
en Stol, som Kong Sverre havde ladet gjøre; sandsynligviis en smukt udskaaren
Lænestol. Kong Philip forærede den til Erkebiskoppen, som, besynderligt nok,
ogsaa tog imod den, og lod den siden bringe til Nidaros, hvor den længe var at
see i Christkirken1 . Derpaa satte de Ild paa Borgen, og opbrændte hvad der
kunde brændes. Ved denne Lejlighed gik ogsaa den af Kong Eystein opførte
Kongsgaard med den tilhørende Apostelkirke op i Luer2 ; neppe med Baglernes
Vilje, men fordi Gnister fra den brændende Borg naaede hen til dem, der begge
vare Træbygninger. Det viste sig da, at Baglerne ej havde ransaget Borgen til
Gavns, thi der randt smeltet Smør i stride Strømme ud af Borgvæggen. Om
Fredagen revnede Muren, Fredag Aften begyndte de at bryde Borgen ned, og
fortsatte med dette Arbejde hele Løverdagen. Da blev det dem meldt at Haakon
Jarl med det første var ventende, saa at der ej længer var noget blivende Sted
for dem i Byen; de skyndte sig derfor at gjøre sig rejsefærdige og lagde med
hele Flaaden ud i Florevaag. Men da der just blæste op en Nordenvind, hvorved,
som de kunde skjønne, Jarlens Fart vilde forsinkes noget, besluttede de at be
nytte sig af denne Frist til at faa det afbrudte Nedrivnings-Arbejde tilendebragt,
og lagde om Mandagen atter ind til Byen, hvis hele Befolkning nu blæstes sam
men, og sattes til at ødelægge, hvad der endnu stod tilbage: et Tvangsarbejde,
man, efter Erkebiskoppens Ord at slutte, maa antage at de bedre fandt sig i,
end de ellers vilde have fundet sig i noget som helst andet Paalæg, thi
det forholdt sig vist, som han sagde, at Borgen var Indbyggerne en Torn
i Øjnene, ej alene fordi den var en Tvinge paa Byen, og fordi Besætningen
ofte tillod sig store Excesser, men ogsaa fordi den gav Anledning til hyppigere
Krigsscener og Voldsomheder i og ved Byen, end der maaskee ellers vilde have
1 Dette med flere andre Omstændigheder viser noksom, hvorledes Erkebiskoppen, som Biskopperne
overhoved, paa Nikolas nær (ja endog han tilsyneladende), nu fulgte den Politik, i det mindste ostensibelt
at holde sig udenfor alle Partier; skjønt det unegtelig lader lidt besynderligt, at Erkebiskoppen skuld©
modtage som Gave af Kong Philip en Deel af det Bytte, han havde taget fra Kong Inge, og hvad der maatte
ansees som dennes, eller Jarlens Ejendom. En anden Sag havde det været, om Philip havde givet ham
noget af sit eget Arvegods.
* Se nedenfor, jvfr. Fornm. S. IX. S. 190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>