Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
498
landene og Viken til Rygjarbit paa den vestlige1, og til Svinesund paa den østlige
Side, men kun som et Len af Kong Inge, hvem han skulde sværge Troskab og
forpligte sig til at følge som hans Vasal inden og uden Lands, med sin hele Magt,
om det behøvedes. Han skulde derhos aflægge sit Kongenavn, udlevere sit Segl,
og lade sig nøje med den Titel, Inge vilde unde ham. Philip, der, som det heder,
saa, at Birkebeinerne vare for talrige til at det kunde nytte at sige noget her
imod, svarede: «Jeg vil nedlægge al den Ufred og Urolighed, der nu saa længe
har hersket, og tåge de Vilkaar, jeg før har samtykket i, med den Deel af Higet,
man vil unde mig; hvad min Titel angaar, faar vel ogsaa Kong Inge raade — jeg
bliver dog lige fuldt den jeg er — hvad derimod angaar mit Segl, da har jeg det
ikke her, men det er hos min Kantsler i Oslo, hos hvem I kunne lade det hente.»
Inge sagde da, halv spottende: «Din første Titel er, at du skal hede Philippus.»
Nogen bestemt Titel, enten af Konge eller Jarl, synes Inge ej at have givet ham,
med Sagen synes med Flid at være ladet uafgjort, eller maaskee henskudt til
Pavens Afgjørelse; dette hindrede imidlertid ikke Forligets Istandbringelse for
øvrigt paa de nys nævnte Vilkaar, ligesom det og bestemtes, at for al den Skade,
som begge Kongers Undersaatter indbyrdes havde tilføjet hinanden ved Drab
eller Ran, skulde der ikke paa nogen af Siderne kunne kræves Bod, Vederlag
eller Oprejsning, og ingen skulde siden understaa sig at tåge Hevn. Derpaa skred
man til Edsaflæggelsen. Først svore Høvdingerne, nemlig Kong Inge, Haakon
Jarl og Philip, siden Lendermænd og Sysselmænd, to Tylfter paa hver Side, og
tilsidst fremstod Thrøndernes Lagmand, Gunnar Grjonbak, og fremsagde almin
delig og gjensidig Grid og Trygd, rimeligviis efter den gamle, ærværdige For
mular, der endnu var brugelig i Norge saavel som paa Island. Derpaa hævedes
Thinget, og Baglerne vendte tilbage til sine Skibe. Der fortælles, at Philip ved
denne Lejlighed, som sædvanlig, vilde gaa Arm i Arm med Arnbjørn Jonssøn,
men at denne unddrog sig fra at modtage hans fremrakte Arm, idet han sagde:
«led dig nu selv», Beviis nok paa, hvor dybt Baglernes stolte Høvdinger følte
sig krænkede ved hans Eftergivenhed. Men det synes at have været en aftalt
Plan mellem Philip og Morbroderen, at han skulde gaa ind paa Alt, for siden,
naar han først havde faaet Christinas Haand, ved hendes Bistand, og maaskee
ved Pavens Indskriden, at vinde uden Sverdslag, hvad han ved Forligsmødet ej
1 Naar det hos Peder Claussøn (Fornm. S. IX. 184) her heder at den vestlige Grændse for Philips
Rige skulde være «Aaen Sire eller Ryjarbødt» er det første aabenbart en af ham selv, efter Sædvane,
indskudt Forklaring, hvorved han, som saa mange andre, indtil Munthe, der først paaviste det rette, har
svævet i den urigtige Formening at Rygjarbit skulde være Grændsen mellem Egdafylke og Rygjafylke
— følgelig Aaen Sire, — medens det derimod er Jernespynten eller Grændsen mellem Egdafylke og Grøna-
fylke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
