- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
507

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1211 — 1212. HAAKON JARLS MAC HI NAT lONE R 507
der Balduin den Iste var bleven fangen af Bulgarerne, herskede i Constantinopel.
Om Peters og Reidars Korstog synes der, efter Sagaernes Udtryk at dømme, at
have været en udførlig Beretning, men som nu ej længer kjendes, og saaledes
desværre maa være tabt1.
86. Fredstiden. Haakon Jarl søger at faa Kongenavn.
Arveforlig i Nidaros.
Det maa unegtelig ikke have bidraget lidet til Fredens Opretholdelse i Landet,
at saa mange krigerske og urolige Mænd, som de, der deels droge til Syderøerne,
deels til det hellige Land med Peter og Reidar, i de første Aar, førend man endnu
havde vænnet sig til den fredelige og rolige Tilstand, vare borte, og ikke kunde
gjøre Fortræd. Det synes næsten at ligge i Sagens Natur, at de netop maa have
været de uroligste og mest krigslystne blandt Birkebeinerne og Baglerne. De
øvrige, som ikke forbleve ved Hirden, men toge sig Orlov, droge deels hjem til
deres Huse og Gaarde, om de havde nogen, deels i Kjøbferd, og forvandledes saa
ledes fra barske Krigere til fredelige Jorddyrkere eller Handelsmænd. Kong Inge
beskjeftigede sig for det første med at lade den nedbrændte Kongsgaard i Borgen
opføre paany, vistnok endnu kun af Træ og saa vidt muligt i den forrige Skikkelse;
i det mindste lod han Hallen sætte ganske paa samme Sted, hvor den tidligere
af Kong Eystein opførte Hall havde staaet og det samme var vel ogsaa Tilfældet
med Apostelkirken2. Borgen lod han derimod ikke gjenopføre; den var nu i Freds
tid unødvendig. Philip levede paa sin Side roligt og fredeligt i Viken; begge Kon
ger vare tilfreds med, hvad de havde; deres Berettigelse til Riget var omtrent
lige stor, og den eneste Fare for Freden var nu kun at befrygte af den ærgjerrige
Haakon Jarl, som aldrig kunde glemme, at han ej havde faaet Kongenavn, og
1 Inge Baardssøns Saga, Cap. 18, udførligere Bearbejdelse, hos Peder Claussøn, 1.0. S. 192. Ogsaa
her findes der Afvigelser i de forskjellige Tidsangivelser. Den vidløftige Bearbejdelse lader Peter og Reidar
drage afsted samme Sommer, Philip egtede Christina, altsaa 1209 (hvis ellers ikke «samme Sommer» er
at henføre til Inges Bygningsarbejder i Bergen, omtalte S. 190, hvorved ingen Tid angives); den kortere
Bearbejdelse siger derimod udtrykkelig, at Afrejsen skede et Aar senere end Vesterhavstoget, altsaa 1210,
og de islandske Annaler, der henføre dette Tog til 1210, lade følgelig Peter og Reidar ej drage afsted førend
1211. Naar de senere henføre Peters og Ingebjørgs Død til 1213, Reidars til 1214, da ere disse Bestemmelser
sandsynligviis hentede fra den ovenfor omtalte, tabte Beretning om deres Rejse. Det er imidlertid højst
rimeligt, at de i denne vare anførte med stadigt Hensyn til Udfartsaaret som Udgangspunkt, saaledes at
Peters og Ingebjørgs Død indtraf to, Reidars tre Aar efter dette. I saa Fald bør man maaskee, naar man
med den kortere Saga henfører Udrejsen til 1210, henføre Peters Død til 1212 og Reidars til 1213. Saa
meget erfarer man i alle Fald heraf, at Udtrykket hos Peder Claussøn, «at Reidar længe var i Mykle-
gaards-Kejserens Tjeneste, før han døde», ikke er rigtigt.
Der tales nemlig siden, i Slutningskapitlet af Haakon Haakonssøns Saga, om at denne opførte
Kongsgaarden m. m. af Steen, hvilket synes at vise, at den foregaaende Bygning var af Træ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free