Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
kun tiet stille,» sagde han, «fordi man ikke har spurgt mig, men naar jeg skal
sige min Mening, maa jeg tilstaa at jeg finder det højst forunderligt, at I, der ere
saa fornuftige Mænd, kunne snakke saaledes frem og tilbage om en Sag, der er
saa simpel som denne, og ligger saa klart for Alle, der vide hvad Ret er, og ej
ville lukke sine Øjne for Sandheden; det er jo aabenbart, at hvis Haakon Kongs
søn kun var fuldmyndig, vilde han være berettiget til hele Norges Rige efter sin
Fader, men hverken du, Skule, eller din Brodersøn, eller Haakon Jarls Søn, ja
han vilde endog i saa Fald, hvilken som helst Dag han fandt for godt, kunne
kræve sin Fædrenearv af Kong Inge selv, og Haakon Jarl, om han endnu var
i Live.» Der ytrede sig ingen Stemme mod Eyvinds Ord. Kort efter kom Kongen
sig igjen, saa at der ikke mere blev talt om denne Sag, men man havde dog nu
erfaret, hvad Skule førte i sit Skjold, og han kunde ligeledes forståa, hvad han
havde at vente sig af de gamle Birkebeiner, hvis han udstrakte sin Haand efter
Kongekronen1.
Det var maaskee Frygten for, at Skule vilde overtale sin svage Broder til at
berøve Haakon de ham tilkommende Rettigheder, som bevægede flere af dennes
Frænder8, navnlig Andres Skjaldarband, til at indfinde sig hos Kong Inge, da
denne om Sommeren 1214 vendte tilbage fra Forliget ved Vaagsbru, og frem
komme med den Fordring, at han skulde give Kongesønnen en Forlening, hvor
ved han kunde underholde sig selv og sine Frænder. Kongen spurgte, hvilket
Landskab i saa Fald de tænkte paa. De svarede: Jemteland, thi dette vandt
hans Farfader Kong Sverre med sit Sverd under Norges Rige. Kongen saa vredt
paa dem og sagde: «Norge er allerede udstykket nok; Beglingerne have saa godt
som hele det søndenfjeldske; jeg kan ikke dele Landet yderligere, og saa stort
et Len faar han ikke af mig.» De bade da Kongen at overlade ham, om det ikke
var mere end en Skibrede eller to. «Nej,» svarede Kongen, «han har det saa godt
her hos os, at han slet ikke behøver mere.» Dermed maatte de lade sig nøje, men
vare meget ærgerlige. Faa Dage efter kaldte de Kongesønnen ud til sig henne
1 Haakon Haakonssøns Saga Cap. 9.
2 Paa hvilken Side disse «Frænder» vare beslægtede med Haakon, den mødrene eller fædrene, siges
ikke; man kunde saaledes maaskee gjette paa hans Moder Inges Slægtninger, de saakaldte Varteigs-
mænd, men da der ej med Hensyn til disse kunde være Tale om nogen Tilsidesættelse eller Tab af fordums
Ejendom eller Ære, bliver det rimeligere, at her menes Descendenterne af Sverres og Haakon Sverressøns
Mødrenefrænder, altsaa af Unas Smeds og Biskop Roes Børn, hvilke nu, da den fornemste af deres Midte,
Peter Steyper, var borte, og da Slægt-Aristokratiet ved Reins-Ættens Ophøjelse paa Kongetronen atter
paa en Maade var kommet til Agt og Ære, vistnok tilsidesattes og oversaaes som lavbyrdige Folk. Da
den i Andres Skjaldarbands og hans Hustru Ingebjørgs Egteskab fødde Søn hed Peter (at han siden be-
fandtes at være en Søn af Skule, gjør her hverken fra eller til), kan man med temmelig Sikkerhed slutte,
at ogsaa Andres Skjaldarbands Fader hed Peter; denne Peter var saaledes maaskee enten Peter Roessøn
eller Svina-Peter, ja maaskee Peter Steyper selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>