Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
Konge i Jerusalem, havde han forberedet et saadant Tog, indtil han endelig,
maaskee paa en overordentlig Maade vakt og ansporet af det forunderlige Barne-
Korstog fra Tydskland, Frankrige og Burgund i Aaret 1212, skred til Verkets
Udførelse det følgende Aar, idet han i en alvorlig og indtrængende Skrivelse af
19de April tilkjendegav saavel Gejstlige som Lægfolk af alle Provinser og Diøceser
i Frankrige, England, Irland, Tydskland, Italien, Dalmatien, Ungarn, Bøhmen,
Polen og de nordiske Lande1, at ingensinde havde det hellige Land trængt til en
snarlig Hjelp mere end nu, da saa mange Troende sukkede i Trældom hos Sara
cenerne, og disse desuden ved et Slot, opført paa Bjerget Tabor, truede Staden
Akre. Men, hed det, der var dog ogsaa paa den anden Side Haab om at den falske
Profet Mohameds Vælde nu nærmede sig sin Ende, da der allerede var hengaaet
600 Aar af de 666, som Gud ifølge Johannes’s Aabenbaring (XIII. 18) havde til
staaet Dyret. Han lagde derfor alle Christne indstændigt paa Hjertet, at sætte
deres Uenigheder tilside og forvandle dem til Freds- og Kjærligheds-Forbund, og
at ofre Gods, Liv og Blod for den Korsfæstede. Dem, der adløde denne Opfordring,
og toge Korset for at deeltage i Toget, eller som understøttede dem, der havde
taget Korset, med Pengebidrag, tildeelte han alle de Fordele, Rettigheder og Fri
heder, der til nogen som helst anden Tid vare tilstaaede Korsfarerne. Søstæderne
skulde bidrage med deres Sømagt. «Og,» siger Paven, «for at vi ikke skulle synes
at paalægge andre tunge og utaalelige Byrder, som vi ej ville røre med en Finger,
forsikre vi for Gud, at hvad vi fordre af andre, ville vi selv beredvilligt gjøre.»
De til Foretagendet nødvendige Gejstlige tilstod han Ret til, uden Indsigelse af
nogen som helst, at kunne pantsætte sine Beneficiers Indtægter paa tre Aar. Og
for at der ej skulde skee nogen utilbørlig Hindring eller Forhaling, bestemte han,
at i Stedet for at man før plejede at undersøge, om den, der vilde tåge Korset,
ogsaa var skikket til personligt at opfylde sit Løfte, skulde man nu antage Enhver,
kun med Undtagelse af Klostergejstlige, der meldte sig, og hiin Undersøgelse om,
hvor vidt en eller anden formedelst legemlige Svagheder eller andre Omstændig
heder ej var at admittere til Korstoget, skulde udsættes til en anden Tid. Af
samme Grund tilbagekaldte han ogsaa de Indulgentser, der før vare tilstaaede
de fremmede Krigere, der kom Spanierne til Hjelp mod Maurene, eller de Ret
troende i Provence mod Albigenserne. Og for at Krigen ej alene kunde føres med
legemlige, men ogsaa med aandelige Vaaben, bestemte han at der hver Maaned
skulde holdes ert almindelig Procession af Mænd og Kvinder, helst, om inuligt,
1 Ep. Inn. 111. XVI. 28. Liljegren Dipl. Sy. I. 147. Her anføres udtrykkeligt Provinsen Nidaros som
den, til hvis Gejstlige og Lægfolk Brevet (eller rettere et Exemplar deraf) sendtes. Ligeledes nævnes
Upsala og Lund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
