Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Kelter. Kymrer og Gaeler.
den og Tydskland. Disse Folkesiag ere Kelter og Vender eller Slaver. De
hore begge til den samme store Folke-Mt, der ogsaa indbefatter Germanerne,
Sydeuropcrerne og de ariske Folkeslag i Asien, nemlig den indo-europwiste.
Vi have allerede seet, at der findes Levninger fra keltisk Befolkning i Syd
sverige, Danmark og Nordtydskland, og vide tillige, at Befolkningen i Vri
tannien og Gallien ftrend Romernes Angreb paa disse Lande, ja endog fra
den fsrste Tid, da de bleve bekjendte for Grcekerne og Romerne, 5 til 600
Aar for Christi Fsdsel, saagodtsom udelukkende var keltist. Man skjelnrr
mellem to Afdelinger af de nuvcerende keltiske Folk nemlig de saakaldte
Gaeler f der nu alene findes i Skotland og Irland, altsaa yderst mod
Vesten, og Kymrerne, der indtil det femte og sjette Aarhundrede efter
Christi Fsdsel beboede hele England, men af de indvandrede Angelsaxer
ere blevne indskramkede til Englands yderste Bjergegne mod Vest, nemlig
Wales og Cornwall, og tillige bebo den nordvestligste Spidse af Frankrige
eller Bretagne. At Garlerne og Kymrerne, uagtet deres Slcegtskab, dog
staa hinanden langt fjernere end noget af de germanifke Folk staar sine
Stammefcrller, viser Sammenligningen af deres Sprog, og det er derfor
tydeligt, at de hver for sig representere to Hovedafdelinger, der uafhcrngigt
af hinanden, og til forskjellige Tider, have vandret md. Den gjensidige Ve
liggenhed af de Egne, begge Afdelinger nu indtage og i crldre Tider indtoge,
viser, at den gaeliske, som den yderste, tillige er den tidligst indvandrede, og
at den kymriske stnere, maaskee endog flere Aarhundreder senere, har fulgt
efter. Drr mangler ikke paa Sagn blandt Kelterne, som bekrefte denne
Slutning, idet de antyde en dobbelt Indvandring, en forhistorisk, en anden
sildigere; der tydes endog hen paa, at de sidst indvandrede kom fra Nord
ftens Kyster og Rhin-Egnene’). Navnet Kimbrer eller Kimrer paa den
jydske Halvscs <rldre Hovedbefolkning betegner denne trlstrcrkkeligt som kym
rist, og de keltiske Levninger paa hele den nordeuropceiske Slette hidrsre
derfor vistnok, iscrr lcengst mod Hst, fra kymriske Stammer, der boede ad
spredte ide dengang forstsrstedelen skovbegroede Egne. Af den romerske
Historie erfare vi, at der i Tiosrummet mellem 600 og 400 Aar for Chri
stus skete hyppige og voldsomme Indvandringer af keltiske Galler frådet nu
vcrrende Frankrige, hvilke forst indtog og satte sig fast i Svreitalien, siden
endog strejfede over hrle Halvsen, bragte Rom sin Undergang na?r, og ferst
efter en flere Aarhundreder vedvarende, haardnakket Kamp bleve undertvungne
af Romerne. Denne Folkebevegelse kan ej have sundet Sted uden Aarsag,
i) Ammian navner om et Sagn, bevaret blandt de galliste Druider : at en Dccl
af Folket var Landets egne Born, en anden Dccl kommen fra de yderste Ser
og Egnene hiinsides Rhinen, hvorfra Krig og Oversvsmmelser havde drevet
dem. (XV. 9.) Kymriste Sagn fra Wales fortcelle om at de ferste Beboere af
Britannien kom over det taagede Hav" (Nordssen), og at der senere kom andre
kymriste Folkesvoerme fra Gallien. (lili-ner, kistoi-? oktke 1. 95, 55).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
