Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Cajar,
som Findingssteder for Nav og Diamanter. Den grcrske Forfatta Diodor,
der levede paa Augustus’s Tider, ncevner ogsaa om Oen Basilia, ovenfor
Galatien ft: Gallien) og ligeoverfor Skythien, hvor Ravet opskylledes.
Vi faa af alle disse Beretninger, trods deres Dunkelhed, det bestemte
Indtryk, at germaniske Folk. fornemmelig Goterne, paa Pythcas’s Tid
virkelig boede ved Osterssens Kyster, men vi erfare endnu ikke, om det var
paa Nordsiden eller Sydsiden af denne, langt ude eller langt inde. Nav
net Basilia (udtalt Vasilia) og Dserikta har man, ej uden Grund,
antaget for en Forvanskning af Navnet OM», hvormed man i Middelal
derens Skrifter sinder Oen Bsel bencevnet Plinius siger vel, at Ti
mceus kalder den samme O Basilia, hvilken Pytheas kalder Abalus, men
siden lader han dog Pytheas kalde den O Basilia, som Xenophon kaldte
Baltia, altsaa har dog Pytheas selv gjort Forskjel paa Vasilia og Abalus.
Naar det af Guttonerne beboede Mentonomons Kyster skulde ligge en
Dagsrejse fra den store Nav-O, kan man ikke, hvor man end lcrgger denne,
andet end tcrnke paa et Sted i Danmark eller Skaane. I disse Egne var
altsaa Goterne bosatte paa Pytheas’s Tid.
I flere Aarhundreder treffe vi nu ingen Meldelse om Folk, der med
Sikkerhed kunne kaldes germaniske, fsrend hos Ccesar, ved hvis galliske
Krige Romerne lcerte Germanerne umiddelbart at kjende. Ccrsar sinder al
lerede Germanerne bosatte hiinsides Rhinen, men kun i Nord- og Mrllem-
Tydskland; galliske Folkeslag boede endnu paa hans Tid i Helvetien og de
evre Donau-Egne. Han ncevner om aldre Tider, i hvilke Gallerne vare
langt mcrgtigere end Germanerne, og Tacitus, som paa en vis Maade ud
fylder denne Notits, lcrgger til, at den hele Strekning mellem den herky
niste Skov og Main langt tilbage i Tiden var beboet af de galliske Folke
slag i Hclvctier i Vest og Bojer i Ost, om hvilke sidste Navnet Bojhemum (Boh
men) mindede og endnu i vore Dage minder. Fra Romernes Standpunkt maatte
dette Forhold fremstille sig som om Gallerne havde foretaget Indvandrin
ger fra Vesten til Landene sstenfor Rhinen; og dette er i og for sig heller
ikke saa usandsynligt, hvad Donau-Egnene angaar, i hvilke, som bekjendt,
galliske Vandringshobe i Begyndelsen af det 3die Aarhundrede for Christus
arbejdede sig lige ned mod det sorte Hav, og videre til Makedonien, Grce
kenland og Lilleasien. Men Hovedretningen af de store nationale Vandringer
i Europa, nemlig fra Ost mod Vest, viser dog, at enhver Vevcrgelse
J) £s sel kunde vistnok ogsaa synes at voere en Forvanstning af det oldnordiffe
67575!», med hvilket Navn Nordboerne bencevnte Sjel i Modscttning til Est-
lands Fastland, som de kaldte Albalsysla. Men unberltgt tjtlbe det dog vcrre,
om Ven blot stulde have vceret ben<rvnt med det nordiske Navn. Rimeligere
er bet, at dette allerede tidligt er fremkommet som et Forssg paa at forklare
det nationale Navn. Ptolemceos omtaler O syl er i disse Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
