Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Forbindelser mellem det germaniste Norden og Syden.
den nordiske Halvs, og om dets Beboere’). Det frankiske Rige strakte siz.
fra det indre af Nord- og Mellem-Tydskland lige til Italiens Grcrndser, o^
stod igjen i temmelig nsje Forbindelse med Angelsaxernes Niger, der i Lsbe
af det ste og 6te Aarhundrede stiftedes i Britannien. Mellem Syden o^
Norden var der saaledes i hine Tider dm meest levende Forbindelse; Natio.
nerne tumlede sig om hinanden; Afstanden maa de — hvad ogsaa von
Forfcrdre senere gjorde, naar de saa hyppigt droge til Konstantinopel — hav«
anseet som übetydelig, og man kan antage det for temmelig vist, at der
Goterncs og andre Germaners Ncrkker i Italien, Spanien og Grcrkenlant
ofte koempede Mcend, der hsrte hjemme i Norden, og efterat have samlet si^
Wre og Nigdomme, vendte tilbage til Norden for der at ende sine Dage
Det bedste Vidnesbyrd derom er, at Sydens germaniste Helte, Ermanam
og Theodorik, ogsaa gribe ind i de nordiske Heltesagn, og at Franker, Go
ter og Burgunder ligesaa vel spille en Nolle i disse, som i de sydgermaniske
Krsniker -). Om Authenlien og Egtheden af hine, hos germaniste For
fattere rfter Folkevandringen eller efter gcrmaniske Kilder meddeelte nationale
Oldsagn kan der saaledes ej herske nogen Tvivl. lornandes paaberaaber
sig endog ligefrem gamle mythologiske Kvad, der ved mundtlig Tradition
havde vedligeholdt sig hos Goterne
Men disse Sagn, opstaaede i Nationernes crldre Hjem, og fslgrlig stem
mende med og passende til Nxtionernes davcerende Omgivelser, kunde ej rel
stemme med de mangelagtige Begreber om Nordens geographiske og ethnogra
phiske Forhold, der laa til Grund for de crldre romersk-graeske Forfatteres,
iscer Ptolemcros’s Fremstillinger. Og da nu desuagtet endog de indfodte
Germaner selv, trods deres sterre Kjendstab til deres celdre Fcedrelands For
hold, havde saa stor Agtelse for de sydlandske Forfatteres Videnskabrlighed
og Dannelse, at de blindt hen antoge de af dem Mtillede Satser som bevi
ste og tilforladelige, kunde de hellrr ikke rive sig los fra den Tanke, at alt,
hvad de vidste om Nordens Geographi og Gthnographi, maatte passe til og
lempes efter det af Ptolemceos opstillrde System. Derved maatte nodven
l) Prokop, den got. Krig, 11, 14. 15. Det heder her just ikke udtrykkeligt, a,
Erulerne ssgte tilbage til deres gamle Hjem, men det ligger dog nasten i Sa
gens Natur; det bestyrkes desuden ved lornandes’s Udsagn (Cap. 3), at Da-
nernc, selv et standist Folk, havde fordrevet Erulerne fra deres egentlig.
Hjem.
>) Det er bekjendt, hvilken vigtig Rolle larmunrek (Ermanarik) spiller i Vsl-
funge-Sagnkredsen, hvor tillige, endog i de gamle Gddadigte, Goter og Bur»
gunder og Franker, iscer de fyrste, hyppigt omtales. Tyjodrek eller Theodo-
rik ncevnes i et af de yngre Eddadigte, men tilhsrer forresten mere den tydste
end den oldnorste Sagnkreds.
’) Disse Kvad (f»bu!N) paaberaaber han sig, hvor han udleder Theodoriks Her-
komst fra o: æserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
