Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Russer.
- noget forvanskede af den i Sproget ukyndige slaviske Annalist Lige
il ned i det 11te Aarhundrede og maaskee endnu sildigere finde vi Spor
if dette nordgerinaniske Sprogelement i Rusland, ej alene i Egennavne,
nen og i andre Benevnelser, og det var fsrst ester at slavisk Sprog og
javist Nationalitet ogsaa hos det herskende eller russiske Folk havde op
lugt den nordiske, at Benevnelsen Russer og Russist begyndte at bruges
den Betydning, hvori den nu stedse tages.
Blandt de Folk, der bebo det nuvcrrende Rusland, er der dog eet, som
lkke har udstrakt det russiske Navn til de gamle Russers flavisktalende Gfter
kmmere, mrn endnu stedse skjelner mcllem Russer, d. e. nordisk eller ncrr
est svensk-talende Folk, og Vender, eller de som tale det nuvcerende russiske
«eller overhoved et slavisk Sprog. Dette Folk er det tschudiske i dets vestlig
ste Forgreninger i Finland og Estland. Finnerne og Esterne kalde endnu
Svenskerne, det nordiske Folk hvormed de staa i ncermest Bersrelse, Ruot
solaine eller Rootslane, 3: Russer, mcdens de kalde Russerne og de evrige
Slaver Vlrnelaine eller Vlrnelane, d. e. Vender. Da Tschuderne fra
umindelige Tider stod i Brrsrelse med Nordgermanerne , maa man antage,
at idetmmdste Navnet Ruotsolaine har varet den Bencrvnelse, ved hvilken
de ial denne Tid betegnrde dem. Tet er derfor ikke at undres over, at
flere Ethnographer i de Roxolaner, hvilke Strabo og andre sydlandske
Forfattere omtale som et sarmatisk Steppefolk i Tanais-Ggnene, have troet
at gjenkjende hine Nuotsolane, altsaa Nordgermanernes Forfcedre, eller en
Afdeling af dem. Herimod kan vistnok meget indvendes, men hvad der ikke
lader sig bestride, og hvad der for den ncrrvcerende Underssgelse maa ansees
tilstrcrkkeligt, er, at Forfattere efter Folkevandringens Tider virkelig have an
taget det samme, og derfor brugt Benoevnelftn Roxolaner om de selvsamme
nordgermaniske Folk, der i det 9de, 10de og 11te Aarhundrede kaldtes Rus
ser. Tet heder saaledes i det geographiske Verk, der scrdvanligviis tillcrg
ges en unavngiven Forfatter fra Ravenna, og som i Virkeligheden synes at
vcere en Compilation, tildeels ester gotiske Kilder, istandbragt i Lsbet Ff det
7de, Bde og 9de Aarhundrede, at bagenfor Rorolanernes Land ligger den
store D GammekSkythien, der af lornandes kaldes Scanza og fra hvilken
de vestlige Folk ere uddragne, navnlig Goter, Daner og Gepider; ligeledes,
at ved Oceanet ligger Roxolanernes, Suarikrrnes (d. e. de Svenskes, Svea
rikes Indbyggeres) og Sauromaternes (Sarmaternes) Land, gjennem hvilket
l) Nestor, ved Aarene 912 og 945; her forekommer Navne som Karl, Inegeld
(Ingjeld), Veremond (Varmund), Rulaf (Rolf), Schigobern (Sigbjsrn) o. s. v.
Endog i Rurik, Sineus og Truvor" gjenkjende vi lliwi-ek^, sissn^utr, har-
vl>ri>i-; i Igor, der af Grcekerne kaldes Ing or, Ingvar, i Olga, af Grce-
kerne kaldes Elgå, Helga, o. f. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
