Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
62 Gotisk Kultur.
for antydede Omstcrndlgheder, nemlig Gallervandringen i det Me Aarhun
drede, Kimbrer- og Teutoner-Toget m. m.; det bliver det rimeligste alew
af den Gruno, at man isaafald kan paavise en bestemt Aarsag til diss.
Vandringer. Men traf de indvandrcnde gotiske Folk Kelter i de Lande, d«
besatte, da maa denne Omstcendighed have bidraget til at give deres Kultur,
og Samfunds-Udvikling en egen Vharakter, noget forskjellig fråden, dcr udvik
lede sig i Norge og Sverige, hvor Indvandrerne fandt et saagodtsom übeboetLM
for sig og i alle Fald blot kom i Berorelse med nogle faa halvvilde Nomader
Om Kulturtilstanden i den reengotiske Tid have vi forresten ingen bestemte Esi
terretninger ; for Nordens Vedkommende ligger den endog udenfor Historien
Men fra den blandet-gotiske Tid, da Goter-Navnet efterhaanden gav Plade
for Dane-Navnet, og tilsidsi kun bibcholdtes for Landet, ej for Folket, inde
holde saavel vore egne Oldskrifter, som det oftere omtalte Beowulf-Digt
interessante Skildringer, af hvilke vistnok meget tilhsrer den Tidsalder,
hvori det blev nedskrevet, men som dog i det Hele taget give ret gode Op.
lysninger. Det fremgaar af disse, at Levemaade, Skikke og Scrder da.
det Vcrsentlige vare de samme som de, vi gjenfinde hos vore egne Forfcrdr»
ien noget sildigere Tid. Fortrolighet, med Ssvcrsen og Skibsfart hsre,
allerede i hine Skildringer til det charakteristiske, og krigerske SFtog til fjern»
Lande omtales som sedvanlige 2).
At disse gotiske Folkeslag, som overhoved alle de germaniske Nationel
fra det fsrste Ojeblik, vi ste dem fremtrcrde paa Skuepladsen, kjendtc Jer
nets Brug og Tilvirkning, maa, hvad vi allerrde tidligere have antydet
ansees for en afgjort Sag. Et andet Sporgsmaal bliver det, om de fore.
fundne crldre lern-Oldsager i de fordum gotiske Lande ogsaa alle ere go
tiske, og om ej enkelte kunne henhsre til den sidste keltiske Periode, da ogsas
Kelterne havde lårt Jernets Brug. Denne Sag er endnu forlidet under,
ssgt til at man kan fcrlde nogen bestemt Dom derom. Vi vide blot saame
get, at lern-Oldsagerne i Almindelighed betegne den germaniske, Bronce-
i) Det gotiske Guldhorn fremstiller, som ovenfor bemerket, blodige Menneske
offringer.
°) Se isar hvad der i VeowulsiDigtet foresindes om Sesladsen fra og til Ss
eller Vejr- Gauternes Land (43—447, 3772—7835) om Hugleiks Tog t«
Frankland og Frisland (2420, 4706 ff., 5824 ff.) m. m. Om det charakteri
stifte ved de gotiske Folks Begravelsesmaad? ville vi i det Fslgende komme t«
at yttre os udfsrligere. Her ville vi kun forelsbigt antyde, at den sceregn»
Frauja- eller Frey-Kultus, ligesom den i det Hele taget synes at have begun
stiget og indffcerpet Freden og dens Syster, ogfaa synes at have foreskreve-
en anden Begraoelsesmaade, end den, der ifslge Snorre (Vngl. S. Cap. 8.
10) ellers tilhsrte Vodans Lcere; denne fordrede nemlig at de afdsdes Lig skuld«
brcendes; Frauja-Dyrkelsen synes derimod at have foretrukket at de übrcendt-
hsjlagdes. Og virkelig indeholdt de fleste hedenske Grave fra Jernalderen
Danmark übrcrndte Lig, medens i Norge de brccndte ere soedvanligst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
