- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
85

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85
Hovedstammer.
rste Bebyggelse stede, udbredte enkelte Afoelinger sig til Naumdalen
z Nordmore, medens ThrMderne bosatte sig omkring Throndhjems-
Grden i 8 Fylker. Hvad Fcrllesnavn hine forste Bebyggere af Haa
’galand forte, lader sig neppe opdage, med mindre man kunde an
»ge, at Bencrvnelsen ,,Thrsndrr" i sin Tid har vcrret fcrlles for dem alle ’)
-ra Raumsdalen udbredte Raumer sig opad lil Gudbrandsdalen og vi
ere langs Logen til Hedemarken og Raumarike, derfra til det sydlige
Østerdalen, det nordlige Vermeland, de egentlige saakaldte Alfheime, og vest
ver til Hadeland, Ringerike, Modheim, Sigdal, overhoved til de nedre
)ele af de Dalforer, hvis ovre Dele udgjsre Valdres og Hallingdal.
M Nordhordland udbrrdte Horder sig til Ssndhordland, Ssndssord.
Nordfjord, Ssndmsre, Lom, Valdres, Hallingdal, maaskee ogsaa til Numedal.
ra Egnen om Buknfjorden udbredte Roger ellrr Ryger sig til Icederen,
gder, Setersdalen og Thelemarken. Alle disse Folkeafdelinger kom nor
mfra, langs Kysten. Men sydsstenfra kom gautske Vikverjer og be
itte Kysten fra Gaut-Elven til Rygjarbit, stodende sammen med hine fra
torden kommende Folk, og tilfidst smellende sammen med orm. Hvorledes
e forresten ordnede sig i Fylker og Thingdistrikter, vil i det Folgende
live viist, hvor vi naermerr komme til at omhandle Landets crldste Ind
eling, hvorved der tillige vil komme til at kastes yderligere Lys paa
ad vi her have udviklet.
12. Nordmcrndcnes Navn.
Om man endog nok saa meget tvivlede om, at vore Forfoedres fsrste
3escrttelse af Landet gik for sig i den her antydede Retning, saa maatte
’vg idetmindste Navnet ,,Nordmssnd" kunne bortfjerne denne Tvivl, iscrr
aar det sammenholdes med den Maade at angive Dalstregenes og Elvels
enes Retning paa, som fra umindelige Tider har vcrret den sedvanlige i
iandet. Man er nemlig stedse gaaen ud fra den Forudscetning, at Hoved
alenrs og Hovedstrsmmenes Retning gik fra Nord mod Syd, og har fslgelig
etragtet alt, hvad der laa paa Vestsiden af Vandskjcllrt eller^af Fjeldfla
ens hsjeste Strsg, som om det laa nordenfor hvad der er paa Ostsidcn.
derfor kjendte man heller ingen anden Hovedinddeling af Norge efter Md
rakningen, end i Nordenfjelds og SMdenfjelds; til det Nordenfjeldske
Thrsnderne, Hra;n6r (eg. Hrn«n6s) d. e. de som trives", er ikke et Landstads-
navn, men et Navn, der maa have v«elet eget for Afdelingen, fsrend den bo-
satte sig i Landet. Det er derfor ikke usandsynligt, at den ogsaa kan have
gjeldt for Helgelcmdinger, Naumdslinger og Msrer, thi uagtet disse ikke alde-
les horte tll den samme Afdeling, have de dog altid i Sprog og Institutioner
meget tilfoelles med Thrsnderne. Navnet hronciarnes paa Helgelands vigtigste
Punkt synes og at antyde det samme. Thrsnberne synes endog at vare nccvnte
i det angelsaxijke Vldsidh’«-Kvad : der omtales i v. 128: hro^on^v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free