Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
«k
Noiegr, Nordmenn, norrænn.
«l-Srwnn), hvormed man oprindelig kun betegnrde, lMd der kom fra Nor
en — saaledes betegnes endnu Nordenvinden i det norske Sprog —
lev Folkets og Sprogets Navn , i samme Betydning som den,
vi nu tåge Ordet «norsk". Tet synes at ligge i Sagens Natur, at
<e tre heromhandlede, med hinanden uadstillelig forbundne Benevnelser,
’orgrv6Fi-, MrSmenn og norrcenn ej allerftrst kunne vere udgaaede fra
me Forfedre selv, men ere opkomne blandt Syd-Skandinaviens gotiske
Tationer, da disse lerte hine at kjende. Hermed stemmer det ogfta fuldkom
zen, at vi over hele Norden, idetmindste i norske og svenske Oldskrifter,
31de de egentlige Tydskere, den sydligste Hovedgreen af den germaniske
3tamme kaldte susrmLnn (spdlige Mend) og deres Layd suSrve^ir (de
Zdlige Veje) Disse Benevnelser anvendes saa udelukkende og bestemt
m det egentlige Tydstlands Beboere, at der, endog naar de forekomme i
tigere Skrifter, ej er mindste Tvivl om, hvilket Folk dermed er meent;
« ere aldeles eenstydende med «Tydskere" og Tydskland". Og de ere
Mige saa ganske tagne i Brug for denne Betydning, at endog den Dag idag
de Egne af Norge, hvor ,/Nordmand" saa hyppigt bruges i dm forom-
Rlte Betydning af ,,Vcstlcending", intet tilsvarende eller ..Sor-
Nar.d" findes til at betegne en Ostlcrnding", hvilket man dog unegteligt
unde have va-ntet. Ostlcrndingen siger at han rejscr «Nord", naar han
ejser vestover Fjeldet; Vestlendingen at han njser «Syd", naar han rcj
z?r estover Fjeldet; men Ostlcrndingen kalder Vestlcrndingen en «Nord
»and", medens Vestlendingen kalder Ostlcendmgen en «Austmand". Gn
3udr-Mand kunde han ikke kalde ham, fordi dan da vilde komme til at
«etegne ham som Tydsker.
Der er altsaa den Drste Sandsunlighed for, at begge Vetegnelsesmaa
>er, for vore Forfedre efter Nordm, og for Tydskerne efter Syden, er
tpstaaet hos de gotiske eller skandW Germaner, hvilke man altsaa i egrnt-
Forstand kunde kalde Mellemgermaner, og at de begge vedbleve nt
-cere de brugelige i Norden, fordi den gotiske Kultur havde siaaet for faste
«lodder i Norden til at dens Levninger og Virknings ikke ogsaa maatte
pores det egentlige Goterfolks Forsvinden. Det er ogsaa let at for
faa, hvorfor just vore Forfedre , og ikke Sviarne eller de Svenske , beteg
«edes saaledes. De Svenske havde stedse veret Goternes nermrste Naboer.
vare rimeligviis komne over til Halvoen strar efter dem; Goterne havde
Msaa fta ftrst af kunnet sorfolge deres Spor og trede i nermere For
l) Se Ivar Aasens Ordbog.
!) Sufcrniafrr kaldes en Tydster ofte l Sagaerne. Suh-ænir menn kaldcs Tyd-
skerne i det gamle svenske Vestgstalag. Bulivc>^ir forekommer i de gamle
Eddadigte f. Ex. kubruiiaikvit:» 11. str. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
