Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Nordmccndenes Ankomst til Sos.
lfor Torneaatrcrsket ere trengte ned i Ofoten og gjennem Salangsdalrn
Egnene om Vaags-Fjorden. Den fsrste Forklaringsmaade er imidlertid
l rimeligste. Thi kunde det end lade sig hore, at de fsrste Indvandrings
5e kom over Land, gjennem uvcjsomme Skove, nsdcs man dog ligefuldt til
antage, at de evrige maa virre komne til Sss langs Kysten^ og at enhver
elt Afdeling har vcrret nodt til at drage sydefter forbi de Kyst-Strceknin
’, den allerede fandt optagne af tidligere ankomne Stammefaller. Det er
iledes ligefuldt nodvendigt at antage, atßaumerne forst satte fastFodißaums
len, fordi de fandt Helgelands, Naumdalens og Nordmsres Kyster besatte;
Herderne nsdsagedes til at drage Naumsdalen forbi, fordi den var opta
l af Raumerne, og endelig at Negerne ej kunde finde nogen Plads at
’scrtte sig paa, fsrend de vare komne Hsrdernes Kyster forbi. Derfor er
heller intet lil Hinder for at antage, at allerede Haalogalands ferste
boere strax droge Finmarken forbi, og ankom til Sos.
Hvad der dog iscer maatte lokke de forst ankomne Nordmcrnd til at
elge deres Opholdssted i Amd eller det nordligste af Helgeland, var den
te Anledning til Erhverv, som Fiskeriet ved Lofoten tilbod. Gndnu i
«re Dage er Lofotfiskenet et af de ngeste i Verden; i ieldre Tider maa
4 have vcrret aldeles overordenligt, ligesom overhoved disse nordlige Ky
r maa have vceret overfyldte med Fisk og Hvaler, foruden de utallige
andfugle, der opholde sig paa Ud-Oerne, og hvis Wg og Duun give et
lperligt Udbytte. For de nys ankomne Indvandrere maatte der saaledes
st her vcrre lettest Anledning til Udkomme, fsrend det tilstrekkelige Ager
nd og Gmsningsland var vundet; men ovrrhoved bekymrede man sig her,
l bekymrer sig endnu den Dag i Dag lidet om lorddyrkningen i Sammen
;ning med den Iver, hvormed Fiskeriet drives Allerede i det 9de
arhundrede ncrvnes der lejlighedsviis om den store Folkestyrke, hvormed
l anseet Hovding paa Helgeland drev Skrejd- og Sild-Fiskeri ved Lofo
n, og dette omhandles ikke stm noget uscrdvanligt, men som en Skik, der
!tid havde sundet Sted^). Overhoved maa Fiskeriet have vceret vore
orfcedres Hovednæringsvei langs den hele Kyst, indtil endelig Folkemceng
ms Tiltagen bragte dem til at trcrnge lcenger op i Dalme og omsider
§er Fjeldet til de everste Dalfsrer paa Ostsiden.
Under disse Omstcendigheder Nver det altsaa mest sandsynligt, at vore
!) Se f. Er. Bloms Rejfe i Nordland. Ohthercs Reiseberetning fra det 9de
Aarhundrede i Kong Alfreds Overs, af Orosius: Han var blandt de fsrste
Mcend i det Land (Helgeland); dog havde han ikke mere end 20 Keer, 2N
Faar og 20 Sviin; det lidet han plsjede, plsjede han med Heste.
°) Se Gigla: Thorolf var meget om sig efter de Erhvervsgrene, som da hav
des paa Helgeland, havde sine Moend i Sildev«rene og i Skrejdfiste, derhos
var der nok af Slelvar og Eggvclr".
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
