- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
91

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
Prokops Beskrivelse over Norge.
1
.atiomr, hver med sin Konge. Hvert Aar hcrnder her en forunderlig Be
»enhed; nemlig at Solen ved Sommersolhvervstid ej gaar ned i et Tids
m af 40 Dage, men i al denne Tid strdse sees over Horizonten, ligesom
ser Maaneder derefter, ved Vintersolhvervstid , ikke viser sig , men en
Mnnemtramgelig Nat ruger over Oen. I den Tid hersker stor Mvd-
Venhcd blandt Indbyggerne, da de ikke kunne omgaaes hinanden. «Jeg
v", siger han, havde mcgen Lyst til at besoge Oen og med egne Ojne
dersoge denne Sag, men det lykkedes mig ikke; derimod forelagde jeg
m, som derfra vare komne til os, dette Spsrgsmaal, hvorledes det hang
men med Solens Opgang og Nedgang i deres Land’; de svarede og for
krede som fuld Sandhed, atwSolen i 40 Dage ej gik ned, mm sendte
e Straaler snart mod Ost, inart mod Vest; naar den, idet den under
Lsb bsjer sig mod Horizonten, kommer tilbage til det samme Sted,
or den fsrst ved Opgangen viste sig. regne de at en Dag og en Nat er
aen hen. Naar dm vedvarende Nat begynder, regne de Dagene vrd
je at iagttage Maanens Gang. Naar den lange Nat har vedvartt i35
zge, pleje Enkelte at bestige Bjergtoppene. og, naar de derfra nogenlrdes
ve faaet Oje paa Solen, at tilkjendegive dem, der ere nedenfor, at Solen
stinne for dem om fem Dage. Ta holder det hele Folk en Gledesfest,
morkt dtt endda er, og det er Thuliternes fornemste Hsjtid. Det forr
mner mig. som om disse Oboere virkelig var heel bange for at Solen
zang ganske skulde ville forlade dem, skjont dette hcrnder hvert eneste Aar.
Af de i Thule boende Barbarer leve Skridfinnernc nersten paa vilde
yrs Viis; thi hverken ifsre de sig Klcrder, eller bruge Sko, eller drikke
in, eller nyde noget af hvad der vorer paa Jorden ; heller ikke drive de
zerdyrkning eller befatte deres Kvinder sig med Haandarbrjde, men Mcend
Kvinder leve kun for lagten. Der er ogsaa en stor Mcrngde Vildt ide
»yre Skove og paa Bjergene; de ncrre sig af de fangne Dyrs Kjed, og
sig i deres Skind ; de have hverken Lim eller noget at sy med ; der
r hefte de Tyrhuderne sammen ved Sener, og beklcrde hele Legemet der
»d. Ikke engang deres Born opfsde de som Skik og Brug ellers er.
hi Skridfinnernes Bern opammrs rj med Melk, eller rore Moderens
-ryst; naar en Kvinde har fsdt et Barn til Verden, vikler hun det i et
kind og hcrnger det strar i et Troe, puttende et Stykke Mary i dets
tund, mens hun selv gaar paa lagt. Saalrdes leve disse Barbarer; for
sten ere de ovrige Thuliter ikke synderligt forskjelligt fra andre Menne
»r. De dyrke flere Guder og Genier, nogle i Himlen. nogle i Luften,
i Jorden, nogle i Havet, foruden endeel andre Guddomme, . som de
o opholde sig i Kilder og Elve. De ere ivrige til at offre, og bruge
"eslags Offere; som det bedste ansees Offeret af den, man forst har fanget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free