Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Fylker.
have ordnet sig. ftrend de fcestede Fod i de Lande, der siden skulde bl
deres Hjem. Gt Blik paa denne Inddeling vil derfor ej ale>« sprede L
over Maaden, paa hvilken Indvandringen foregik, men ogsaa bidrage
cndnu nojere at bestemme visst Enkeltheder ved drn allerede omhandlede F
deling as de forskjellige Hovedstammer i Landet.
Som luddelingens Eenhed kan man ansee Fylket. Ordet f^lki
dannet af loUl, hvilket Ord oprindelig synes at have betegnet en Samll
af Krigerskarer, der under een sirlles Hovedanforer dannede en swre^
Trop. Denne Betydning har Ordet, under den tilsvarende Form pu
endnu i det Slaviske; derom minder Bencevnelftn d. e. Slagl
den, og at k^lkj», d. e. opstille i Slagorden. Endog Ordet Mk bruV
ligeftem i Betydningen Strid". Feltslag". Et saadant «Folk" eller «Fylk
eller en saadan sluttet Trop, har taget Landskabet i Besiddelse som sin k
endom, bosat sig der med sine Familier, og deelt Grunden og densHerl.
heder mellem sig. I Forhold til Fylkets Talrighed, eller ogsaa til Lan
skabets mindre eller storre Frugtbarhed maatte Fylkets Udstrcrkning bb
stsrre eller mindre. Man sinder oftere i de crldste Kvad, Ordet /Mi
i Betydningen «Hovding", «Fyrste" ; der er saaledes, neppe nogen Tvivl o
at vj i dette Ord virkelig have den gamle Mel for Fylkets Befalingsman
oprindelig kun en Krigsanfsrer, den som stillede «Fylkingen" i Orden. F
de celdste Tider af finde vi et fcrlles Fylkesthing for hvert Fylke, hv
Anliggender, der vedkom det hele Fylke, afgjordes og Retssager paakjendte
ligesom vi ogsaa i den Omstcendighed, at der ester Christendommens In
fsrelse allerforst oprettedrs «Fylkeskirker", det vil sige een falks Kirke i hv«
Fylke, have Vidnesbyrd nok om at der under Hedendommen fandtes Fy
kestempler, hvis Forstander vel i de fleste Tilfcelde var Fylkcren eller Fr
keshsvdingen selv. I det egentlige Svialand eller Svithjod sinde vi h<
samme Fylkes-Inddeling, som i Norge, men Fylket kaldes der, som allere
ovenfor bemerket, Folkland, en Benevnelse, der hos os kun forekommer
digteriske Omskrivninger, men forresten er aldeles eenstydig med Fylk,
Det ligger i Sagens Natur, at denne Fylke-Inddeling maatte fremtrcrde b
stemtere og mere iojnefaldende, hvor de indvandrede Folkehobe have kunn
nedscette sig og ordne sine Anliggender mere übchindret, uden at stode sa«
men med andre tidligere Indbyggere eller samtidigt ankomne Nyhygge,
der kunde gjsre dem Landet stridigt. Derfor finde vi ogsaa Fylke-Inod
lingen mest udprcrget i den nordlige og vestlige Deel af Landet, medens d
modsatte er Tilfcrldet i den sydostlige Deel; og omvendt kan man sige,
den udprcegede Fylke-Inddeling i de nordlige og vestlige Egne af Landet
sig selv indeholder et Vidkesbyrd om at de ere ftrst bebyggede, eller de,
hvilke vore Forfedre mest übehindret kunde nedsatte sig og ordne sine ind»
Anliggender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
