Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Indvandrings-Tiden.
omenter i Germanernes og vore Forfcrdres Vandringsperiode, uden dog
zt kunne angive med nogen Sikkerhed, naar de allerfsrst satte Fod i de
wnde, der sidenefter stedse have virret deres Hjem. Hvad der med Sik
«erhed kan siges, er alene dette, at Nordmcendene allerede paa lornandes’s
eller vel rettere paa den Tid, fra hvilken hans Efterretninger skrive
iq, sandsynligviis Slutningen af det ste og Begyndelsen af det 6te Aar
«ndrede, havde udbredt sig over Norge omtrent i den samme Udstrcrkning,
om nu til Dags, at ej alene Ostlandet havde faaet sin norske Befolkning,
«n at der ved Siden af de oprindelige Fylker ogsaa fandtes .Miger" i
M sydsstlige Dccl af Landet, uden at lornandes dog, som det synes,
Ndnu har kjendt Nordmcendenes Navn som en almindelig Thjodbencrvnelse
Siden af Gauter, Goter, Sviar og Daner. Vi erfare ligeledes af
s>t hos Tacitus forekommende Navn suiones, at Nordboernes Mundarter
Herede paa hans Tid maa have antaget sit charakteristiske Prcrg, ba den
Dpslugning af Endekonsonanten , som har forandret det oprindelige Bvih
hvoraf lornandes’s Bv6tli«nB) til Bvi (hvoraf Tacitus’s Suiones) er en
f de nordiske Mundarters mest charakteristiske Egenheder, hvilken de kun
med Angelsarisken. For enkelte af de Navne, Plinius meddeler, synes
-gsaa, som det tidligere er bnnaket, velbckjendte norske Stedsnavne at ligge
il Grund, og navnligen Nerigon at verre en Forvanskning af Noreg-i-;
>og er det naturligviis kun usikkre Formodninger, som kunne bygges paa
<erme Navnelighed, der ogsaa meget gjerne blot kan virre tilfceldig. Dm
«arkomanniske Krig, Kimbrernes og Teutonernes Tog mod Syden, de fil
igere Gallervandringer til Grcrkenland, og Pytheas’s Beretninger afgive
istnok sikkrere Vidnesbyrd om Vevcrgelser i Norden, der have staaet i
crrmere eller fjernere Forbindelse med Indvandringen. Men hos de ger
«aniske Forfattere selv henfsres denne, efter hvad vi allerede have seet, til
«n crldste Histories fjerneste Tider, wldre end Sesostris og de fabelagtige
lmazoner; og det gamle Kvad, hvis Indhold Tacitus meddeler, synes at
»idne om at de Germaner, hos hvilke det var i Folkemunde, betragtede sig
Dm hjemmehørende i Landet fra Urtiden af. Hvad man af alle disse for-
Mige Data kan udbnnge, bliver altsaa i Hovedsagen kun dette, at Ger
«anernes Indvandring, Tydsklands Bescrttelse og mdelig Norges Befolk
«ng ved Nordmcendene maa henfsres til TidsrMnmet mellem det ste Aar-
UNdrede ftr Chr., og vor Tidsregnings Begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
