Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Kongen.
5. Kongm og Fslgtt.
Vi have seet, hvorledes den fribaarne «Karl" ved at erhverve Odels
jord hcrvede sig til at blive Hauld, og hvorledes Haulds- eller Odels-Klas
sen dannede et Slags Aristokrati fremfor den ikke jordande Klasse af Fri
baarne. Rigsmaal antyder, hvorledes larlernes Klasse ved at indgaa
n<rrmere Forbindelse med Hauldernes ogsaa hawede sin en Grad hsjere op
paa samme Maade; Jarlen tillegges nemlig Ssnnen Konr unZ-r, hvorved
Digteren sjensynlig vil have Kongen betegnet. Men Kongen var i
det oprindelige germaniske Samfund ikke fsd Regent. Kongerne", siger
Tacitus, vcelge de efter fornem Byrd, men Anfsrerne selv efter deres
Dygtighed". Herved har Tacitus baade antydet, at Kongen, som Konge,
slet ikke derfor behsvede at vcere Anfsrer" (6ux), og at tillige det vcr
sentlige ved Kongevirrdigheden var den fornemme Byrd. Til hiint »6ux"
hos Tacitus svare ligeftem de gamle Bencevnelser l^lkir og liersir, og
herved bliver det heel sandsynligt, at disse Vcerdigheder i den fjernere Old
tid neppe vare arvelige. Den gamle engelske Forfatter Beda, der foruden
mange andre Skrifter skrev Englands Kirkehistorie omtrent ved 728, nav
ner udtrykkeligt. hvorledes Sarerne i Tydskland styredes af Fyrster, der
efter Lodkastning anfsrte Herren i Krig ’), Regenter, der ikke kaldtes
Konger, men skifleviis forte Regjeringen; og vore gamle Sagn vide lige
lcdcs at berette om Fylker, der ikke beherskedes af Konger, men af Jar
ler eller Herser. I Ordet ykonun^r" (angels. c^nmZ-, tydsk ckunino)
ligger derimod fra ferste Fcrrd af Begrebet om fornem Herkomst, da Ordet
kon, Kun eller kuni, hvoraf det er afledet, ligefrem betegner Slcrgt", og
betyder saaledes oprindelig kun en af en Slcrgt", ligesom det
latinske Fen6l-l)^u8, der ogsaa er gaaet over til at betegne hoj Byrd. Kon
gerne maa derfor i den crldste Tid kun have varet de ved Byrd og An
seelse mest fremragende Medlemmer af larleslcrgterne, og de have som saa
danne vistnok udovet megen IMydelse, men dog ikke vceret Fylkernes selv
skrevne Herrer, ligesom det og ikke alene er sandsynligt, men endog vist, at
der i eet Fylke kunne have vcrret mange Konger paa een Gang. Hvad
der egentlig fra ftrst af stemplede den anseede larle-Mtling til Konge
og hvad det betegnende ved Kongevcrrdighedcn egentlig var, derom indeholde
2) Beda hist. eccl. V. 10. Non enim linbent re^em iiliem «ntissui snxnne»,
sed 8l!tr»p88 pIul!MO5, SUN Fenti prlepu«ituB, <^ui, inFruenle belli Alticulo,
mittunt æqualiter sortes, et czuemcun^ue Bc>iB c»«ten6erit, Imnc tempore l,e!!i
6ueem omnes 86szuuntur, huie obtemperant; peracto autem bello rursum
lequ»liB powntiN omne3 tiunt 8»trllple". Det er ikke at oversee, at Kong
Alfred i sin Oversettelse af Beda kalder disse Fyrster e»l6ormenn, den angel-
saxiste Benavnelse paa de overste Besalingsmccnd nerst Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
