Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Kvindens Anseelse.
gcrmaniske Skik, at bosatte sig i adspredte Landgaarde. Med Familielivets
Vigtighed hos vore Forfadre fulgte ogsaa den stsrre Agtelse for Kvinde
kjonnet, som var Germanerne egen, og som allerede Tacitus omtaler
Monogamiet var vel ikke ligefrem paabudet, og de Tilfalde omhandles end
og udtrykkeligt, hvor een Mand havde flere Koner; men deels synes dette
blot at have varet en Frihed, som enkelte fornemme Mand toge sig, deels
synes dog altid en af Hustruerne at have varet anseet som den fornemste i
Sammenligning med de ovrige. Fornærmelser mod Kvinden bodtes efter
hendes Mands, eller, om hun var ugift, efter hendes Faders Ret; til Arv
stedtes hun i Førstningen vistnok ikke uden i det Tilfalde, at der rj var
mandlige Arvinger i samme Slagtskabsgrad 2), og i enkelte nordiske Lande,
som drt synes, slet ikke’); men hun fik, naar hun giftede sig, som oftest
Medgift (koilnanhlKja), og maatte desuden i de aldre Tider ligcsom kjs
bes af sin Mand ved en bestemt Sum (mundr), der blev hendes egen
Ejendom. Kvindens Egteskabsbrud straffedes strengt, med Skjanosel og
Tod Kvinderne deeltoge i Manoenes Gilder og bidroge ved sin Nar
vcrrelse til at forekomme voldsomme Scener; de plejede som oftest at ind
finde sig ved Thing og Folkeforsamlinger; toge cndnu stundom, som Skjoldm
ser", Teel i Striden; de bessrgede ikke sjelden Offringcr ved Templerne,
og optraadte som Sandsigerinder ; det var devhos isavdeleshed Kvinderne,
der beskjeftigede sig med den i de aldre Tider saa frygtede Seid eller Trold
dom, ligesom Lcegekunstens Udovelse nasten udelukkende var Kvinderne over
ladt. Overhoved tankte man sig virkelig, som Tacitus siger, at der med
Kvinden var noget hrlligt og fremsynet forbundet, saa at man ej flog Vrag
paa hendes Naad eller foragtrde hendes Udsagn" Denne Opfatning af
Familielivets Hellighed og Kvindens Betydning for dette, og derigjennem
for det offentlige Liv, kunde ikke andet end udove en velgjsrende Indflydelse
paa det sidste; den gjorde det umuligt, at der kunde indtrade noget egentligt
») Tac. Germ. Cap. 18.
’) Mldre Gul. L. Cap. 159. 186. 190.
’) I Danmark stal Sven Tjugestegg allerfsrst have givet Dsttrene Arv. Se
Saxo, 10 Bog S. 494.
Se Tac. Germ., Cap. 18. Ivfr. Halfs Saga Cap. 8.
2) Tacitus, Germ. Cap. 8. — Der omtales ofte i Sagaerne, hvorledes Kvin-
derne standsede Strid og Slagsmaal ved at kaste Kloeder over de hinanden
krydsende Vaabvn, endog med egen Fare,, (se Eyrbyggja Saga, hvor der be-
rettes om en Kvinde, hvis egen Mand ved en saadan Lejlighed af Vanvare
kom til at afhugge hendes Haand). — Tiltrekkende Beskrivelser over Festgil-
der i Kongehallen, hvor Kvinder og Sangere vare tilstede for at forherlige
Laget, meddeler Digtet om Beowulf paa flere Steder, fornemmelig V. 1215—
1285, og V. 4015-4043.
Munch. De» nolstt Folls Historie. /. ly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
