Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Guder. Vser.
theistisk, men udartede siden, som det oftere er gaaet, til at blive polytheistisk.
Den rober saavel herved, som i andre Henseender sit Slcegtstab med de
ovrige indo-europcriske hedenske Religionssystemer, hvad dcr og er en rime
lig Fslge as at Folkene selv ere oprundne af een og samme fsslles Rod.
Iscrr sporer man denne Lighed mellem vor celdre, og de eldste bckjendte
indo-europcriste Folks, Indernes og Persernes, eller, som de tilsammen kal
des, Ariernes Religionslare. Striden mellem et godt og et ondt Princip,
og Lcrren om Verdens og Gudernes egen Undergang og Gjenfodelse, der
saa aabenbart tyder hen paa Anelsen om de samme Guders Underordnethed
under eet sverste verdensstyrende Vcesen, er fcrlles for dem begge, saavel
som den i Tidens Lob sig udviklende Betragtning af Verdrnstyrerens for
skjellige Virkemaader som udgaaende fta forstjellige Vasensr, med andre Ord
Polytheismens Udvikling i Monotheismens Sted.
De Guder, vore Forfcedre saavelsom de ovrige Germaner dyrkede, ef
terat allerede de polytheistiske Ideer vare blevne de forherskende, kaldtes af
dem, som bekjendt, Mser (NBir), i Enkelttal Aas (»88), hvilken Form kun
er en Modifikation af det oprindelige 3NB, hvilket allerede lornandes
nccvner som det Navn, hvormed Goterne betegnede deres hedenske Guder,
og som vi gjenkjende baade hos Tydskerne og hos Angelsarrrne. Betyd
ningen af dette Navn kjendes ikke med Sikkerhed ; stsrst Rimelighet» har
det for sig at antage det beslcegtet med an», Oldnorsk «88, der betyder en
Bjelke", saaledes at man ved Navnet ncrrmest har tcrnkt paa Guderne som
Verdens Stetter og Opretholdere ’). Den sverste af Guderne forer hos
Tydskere, Angelsaxer og Nordboer samme Navn, kun lempet ester de enkelte
Sprogs sceregne Negler, nemlig hos Hojlydskerne Wuotan, hos Nedertyd
skerne og AngelsarerneWodan, Woden, hos vore Forfcrdre Odin; og der er
heller ikke nogen Tvivl om at Goterne ligeledes havde deres Vodans. Efter
hans Navn har man ogsaa kaldet den germaniske Gudsdyrkelse Wodans-
Dyrkelsen. Men Wodan fremtrcrder endog i vore egne mythologiske Old
sagn under forskjellige Omgivelser. Ide Sagn, der hidrore fra Heden
dommens senere Periode, og som ligge til Grund baade for vor celdre
Skaldekunst og den yngre Eddas systematiske Fremstilling af Gudelcrren,
finde vi Odin omgiven af tolv Hovedguder; men hvor der handles om Ver
dens og Menneskernes Skabelse, og hvor man maa antage at Sagn fra en
langt crldre Tid komme for Dagen, fremtrcrder Odin kun selv tredie, og
hans tvende Ledsagere eller Med-Guder fore ikke engang altid samme Navn,
men ere enten Vilje og Vee, eller Hpner og Lodur Ved Gosaslceg
’) Den gotiste Form er, som oven anfsrt, »»«, Fleertal andels, den hojtydste
»NB^ Fl. ens, ; den saxiste »n«, Fl. ense, den Angels. u«. Fl. e«e.
’) Se Snorres Wgl. Saga, jvfr. Snorres Edda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
