Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Kosmogom
Vi erfare af denne Lcrre om Verdens og det Skabtes Tilblivelse, hvor
ledes Germanerne tcrnkte sig det egentlige materielle Liv udgaaet fra Kulden
og Msrket, det hojere og «åndeligere fra Varmen og Lyset. Lysverdenens
Ild formaar allerfsrst af Taagehjemmets stivncde Edder - Draaber kun at
udlokke det onde, uformelige Vcrsen og hans Amme, Koen Audhum
bla; tzjmer selv frembringer kun ligeartede, graadige Vcrstner, omgivne af Kulde
og Forstenelse, hvorfor de kaldes lotner", Niim-Thusser" og Berg-Riser".
I Koen, det ncrrende Vcrsen, er der en cedlere Natur; af bendes selvstcen
dige Virksomhed udvikles et hsjere Liv, der gjennem flere Led endelig frem
trcrder som det raa Urstofs Overvinder, idet Bsrs Ssnner drcebe Dmer.
Bsrs Ssnner, Odin, Vilje og Vee, ere Udtrykket af en guddommelig Tre
enighet Odin er den belivende Aand, Vilje eller Hsner den ordnende
Vilje, og Vee eller Lodur den rensende Helligdom ’). Stavelsen bestaar i
en Ordning af Glementerne, i en Fremkaldelse af det organiske Liv, og
i Forjagelse af Istnerne, de forstyrrende Magter, der ikke kunde tilintetgjsres,
til de yderste Egne mod Havet, til Bjergenc og de kolde Orkener, medens
Dvergerne, fremkomne som Madker i Krop eller Jordlegemet, blive
bundne til dette, hvor de, lunefulde, snart venlige, snart fiendske mod Menneskene,
frembringe og tilvirke de Metaller, der ligesaa ofte bringe Ulykke over Ver
den, som Lykke. Menneskets Skabning er den oldgermaniske Treenigheds
Vcrrk; den egentlige Aand og Livet faa Menneskene fl a Odin, Verdensstyreren ;
Forstand og Virksomhedsdrift giver Vilje eller Hsner; det varme Blod,
Livsfriskheden og Sandseligheden giver Vee eller Lodur den hellige Ild
kraft. Og Menneskerne ere fra nu afMsernes yndlinger og bo under deres
omhyggelige Varetcrgt i den mod Istnernes Overfald hegnede Midgaard,
ogsaa kaldet Mannheim.
I denne Lcrre opdager man umiskjendelige Sfor af Germanernes, saa
ledes og af vore Forfedres, tidligste Ophold i sstligere Egne. Midgaard
eller Mannheim, omgiven af Bjergene, bagenfor disse lotunheim, og bagen
sor dette igjm Havet, minder om Volga-Egnene, hvor Ural-Fjeldene (hvis
Navn selv betyder et Belte eller en Skranke) danner Grcrndsen mod Ost,
l) Om Oprindelsen til Odins Navn er forhen talt. Vili er ligefrem Vilje; V6
(egentlig Vi^ki), Indvieren. Unenir, af at tineng, lokke, give Tegn, er et andet
Udtryk for Viljes-Tilkjendegivelsen; og I.«dusr, d. e. Luen, (best. m. det tydst?
lodern") sigter til den luttrende og viende Ild. I oKmn, eller rettere den
«eldre Form Vodinn, Vili, V 6
(gotisk, Vo<l»n8, Vil^», Vein») seer man ty-
deligt Riimbogstaverne, der viser, at Navnene Vili og Vs af Digterne ere lem-
pede efter Bodens Navnz de ere altsaa ikke at ansee for de egentlige Naune,
hvilke vi derimod maa antages at besidde i Nwnn- og I^oiurl. En tred/e
Benevnelse paa Aasa-Treenigheden var Nar (den Hoje), F»sllI,Ilr (den levn-
hsje) og hridi (den Tredie).
Munch. Det norstt Folls Historie. /. li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
