Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Tro Hovedguder.
viist, fcrlles for alle germaniske Folk, idetmindste i dens Hovedomrids ’); men
for alle germaniske Folk har vel ogsaa Forestillingen om Nornernes Op.
rindelse og Forhold til Wserne varet dunkel. Thi hvis nogen Mythe
skulde kunne minde om Uendeligheden og om Tidens Forhold til Evigheden,
maatte det vcere denne. Derfor synes man og at have tamkt sig Nornerne
som opfostrede blandt lotnerne, der, crldre end Mserne, ogsaa havde et
dybere Indblik i Urnaturens Mysterier.
I Forbindelse med denne Mythe stod unegteligt Lcrren om Mimers
Brond, under den Nod af Agg-Drasill, der spirede i Istunheim. I denne
var, heder det, Kundskab og Mandevid skjult, og Jotnen Mimer er derfor
selv fuld af Viisdom, fordi han drikker Vrendens Vand af Gjallarhornet;
men Alfader fik ogsaa Tilladelse til at tåge en Drik. imod at scrtte sit Oje
i Pant. Alfader selv maatte altfta tye til Istnerne om Kundskab i Dy
bets Viisdom. I Mythen ligger ogsaa unegtelig en Hentydning til Solens,
Himmel-Ojets, Forsvinden bag Horizonten om Natten; dog har den givet
Anledning til den uskjsnne Forestilling om Odins eller Alfaders menneske
lige Form, nemlig at han skulde vcere. eensjet. Men under denne Form sinder
man ham stedse at fremtrcedr, hvor han i nordiske Sagn blander sig mel
lem Menneskerne.
Om Guderne selv er der allerede ovenfor talt. Vi have paaviist, at
Germanerne i celdre Tider blot synes at have tcrnkt sig tre Hovedguder, og
at de svrige ere Emanationer af disses Vcrsen. Men hvilke Hovedguderne
vare, bliver vanskeligt nok at sige, da ikke altid de samme Navne ncrvnes
tilsammen. Det forekommer os, som om man maa skjelne mellem vir
kelig forskjelligt tcrnkte Personligheder, og blot forskjellige Sider hos eet og
samme Vcesen. Odin, Thor og Tyr ere saaledes virkelig tre forskjellige
Guddomme, medens Odin, Vilje og Vee eller Odin, Hsner og Lodur
alene synes at vcere forskjellige Sider hos eet og samme Vcesen. Men og
saa de i sig selv forskjellige Guders Navne verle, som vi have seet. Sax
erne ncevnte Vodan, Thunor og Saxnot, i Uppsala ncevnte man Odin,
Thor og Frey, i den islandske Edsformular ncevntes Frey og Njsrd og
den almcrgtige Aas. Skulde man imidlertid stutte fra de med Guders
Navne betegnede Ugedage, maatte man vistnok antage Odin, Thor og Tyr
for den rette Trilogi, hvad der og i og for sig er det rimeligste, om end
kun af den Grund, at Tyr ikke, som Frey og Njord, regnes blandt de saa
2) Nemlig forsaavidt >Vurtli, (Urkr) ogsaa ncrvnes i tydste og angels.
Skrifter, se ovenf. S. 160. Navnet Nai-n synes at vcere en Sammendragning
af Jorunn eller sHgrunn, og dette synes igjen at vcere bestcegtet med det an-
gels. ne»ru, »: trang, snever, og saaledes at betegne Skjebnens Uund-
gaaelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
