Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 3ger. Gefjon. Loke.
Odins, Himmelgudens, Forbindelse med Jorden er en Mythe, der i
og for sig maatte ligge den tidligste Naturopfatning temmelig ncrr, og som
derfor ogsaa har sit Tilsvarende i Grcrkernes Låre om Uranos og Gcra.
Ligesom Uranos og Gcra maatte vige for Zeus og Here, saaledes veg og
saa Odin. i sin celdste Skikkelse som den germaniske Treenighet» (Voden,
Vilje, Vee, eller Voden, Honer, Lodur), for den senere Odin, Krigens
overste Gud og de evrige Guders Herre, og Isrd traadte i Baggrunden
for Frigg og Freyja, begge forskjellige Personifikationer as det samme
Begreb.
Med den Guddom, der efter de celdste Forestillinger styrede Havet og
ledede dets Bevcrgelser til Menneskrslcrgtens Held, gik det omtrent paa samme
Maade. Tenne Guddom var den jomfruelige Gefjon, Angelsarernes Geo
fon ’), hvis Navn, beslcrgtet med at give. betegner Havet som Vel
standens Kilde. Men i Tidens Lov traadte Gefjon som Havgudinde i
Baggrunden, og hendes velgjorende Indflydelse paa Havet tillagdes Vane
guden Njord, medens man som den egentlige Herre over Havet betragtede
Jotnen Dger eller Hleer, Son af Fornjot, der igjen neppe kan vcere no
gen anden end Urjstnen Amer. Men i Oger havde man ncrrmest Havets
ftygtelige Magt og fordervelige Virkninger for Oje. Hans Navn (af at
wAja), betyder den Skrcekkelige", hans Hustru lian, til hvem alle Druk
nede antoges at komme ester Dsden, ftgte ogsaa, sit Navn tro, at lokke
dem i sit Dyb, og uagtet Oger vistnok holdt Venskab med Guderne,
var dette Venskab dog, ester Oldkvadenes Fremstilling, tvunget og saaledes
usikkert.
Ildens og Varmens velgjørende Kraft lededes ifslge den nordiske
Treenighedslcrre af den sverste Guddom selv, hvad Navnene Vee og Lodur
(se S. 161) noksom antyder. Men istedetfor Lodur, en Dccl af Guddom
mens eget Vcesen, traadte senere den ondskabsfulde Loke af Jotun - Wt,
Gudcrnes og Menneskernes Frister og Fordcrrver, det onde Princip, der
benyttede sig af Menneskernes Sandselighed og Lidenskabelighed til deres
Hjertes og Aands Fordcrrvelse. Loke var, som Mythen lsd, opfostret af
») keoldn eller Filen bruges i Angelsarifl saare ofte til at betegne Havet. I
nordisie Sagn fremtrceder Gefjon endnu kun en eneste Gang som Havets Her«
skerinde, nemlig hvor hun plsjer Soelund ud fra Svithjod, aabenbar en my-
stijk-allegorisk Fremstilling af en Oversvsmmelse, hvorved Sjoeland tcenktes
bortrevet fra Fastlandet. Mocrkeligt nok, fremtrceder Gefjon ogsaa sideordnet
med Odin og Frigg, forsaavidt det heder, at hun kjendte alle Skjebner ligesaa
godt som Odin selv (Dgisdr. Str. 21). Moerkeligt er det ogsaa, at ligesom
vi finde en mandlig og en kvinoelig Njsrd (NeHus) og en mandlig og en
kvindelig Fjsrgyn, saaledes finde vi og en mandlig og en kvindelig Gefjon, da
keolon, sar. keben, er Hankjsnsord. Freyjas Tilnavn keln synes at hen-
tyde paa en Forening af Gefjon’s og Frigg’s Personlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
