Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Vaaben.
«*
»
Beretninger og ester Gravhsjenes Indhold at dsmme, Spydet, Sverdet og
Oren. Det aldste Slags Spyd var rimeligviis den i Nigsmaal omtalte
frakk», paa Tydsk lranea, hvilket s^avn hos de latinste Forfattere, som
det synes ved en Fejltagelse, er gjengivet med krumea ’), et Spyd med en
liden og tynd Odd, fordi der, som Tacitus siger, endnu paa hans Tid idet
mindste i Tydskland ikke var mere Jern forhaanden, end at man maatte
omgaaes sparsomt dermed. Muligt er det dog, at dette kun er en fejlag
tig Slutning fra Spydets tilfeldige Udseende ; thi af vore Oldskrifter synes
det, som om der lige fra umindelige Tider altid var Jern nok forhaandcn
ej alene til Vaaben, men ogsaa til Huus- og Agerdyrknings - Redskaber.
Der ncrvnes flere Slags Spyd, hvis sceregne Former nu ikke lcrnger kjen
des. Som Haandspyd og Kastespyd synes i de crldste Tider foruden Frak
ken ogfaa den saakaldte Geir (angelsaxisk Far) at have virret scedvanlig 2).
Af Sverd ncevnes tyende Slags, det tveeggede Sverd, og det noget kor
tere een-eggede Sax ; intet af dem var til mere end een Haand, eller stort
over een Alen langt, men man lagde meget Vind paa at have dem af
det fineste og omhyggeligst bwrbejdede Staal, og saa prcegtigt smykkrde som
muligt. Dren var maaskee det egentlige nationale Vaaben hos vore For
fcedre; ogsaa af den gaves der flere Slags, men det scrdvanligste og for
Nordmamdene meest charakteristiske var den langskaftede, med et temmelig
smalt Jern og ikke synderlig bred Ggg. Til Fjernvaaben brugtes, foruden
Frakken og Geiren, ogsaa andre mindre Slags Kastespyd, og fornemmelig
Pilen (or egent, arkv, angelsarisk eark eller strNi), udskudt af Haandbuen. Af
Forsvarsvaaben var, som nys anfsrt, Hjelmen og Skjoldet de scrdvan
ligste. Hjelmen var i Regelen af Metal eller forsynet med en ydre Me
talbelcrgning j rige og anseede Folk brugte den forgyldt. Scrreget synes
det at have vcrret for de Stammer, der ncrrmest horte til den gotiske Kul
turkreds, at bcere Hjelme, forsynede med en haarbesat Kam, eller andre For
siringer, der gav dem en fjern Lighed med Vildsvinet eller Galten, der for
nemmelig var Frauja helliget °). Paa Tacitus’s Tid var det endnu ikke
’) Tacitus, Germ. Cap. 6. levnfsr Grimm, Gesch. der deutsche Sprache, S.
516—518.
2) lit Geiren ogsaa brugtes som Kastevaaben, sees blandt Andet af Widsidhkva-
det V. 253—256: ful! oit of J)åm heape hwincnde fleag Flellenlie B^r on
grame fedde"} ofte fra hiinHob hvinende flej den gjaldende Geir over gram-
me Thjoder.
I Digtet om Beowulf og andre angelsaxiske Digte tales isoer megct om disse
Hjelmsmykker i Vildsvmeform (eolorcumdel, oulor noasulisezn, B>vin olur liolme
0. s. v.), og derfor finderman ogsaa enkelte Hjelme kaldte Hildesviin",
galt". Det var Freys og Freyjas gyldne Galt, i voreOldsagn kaldet Lullinliursli,
som man her efterlignede. Og mcrrkeligt nok fortccller Tacitus (Germ. Cap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
