- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
190

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 Ncrringsveje.
landets Slettebeboere. At bcsidde det smukkeste, pragtfuldeste og hurtigst
sejlende Skib rar hans Stolthed; de gamle Sagn dvcrle med scrregent Vel
behag ved Beskrivelsen af prcrglige Skibe; i sit Skib lod Krigeren sig ester
Doden brcrnde eller hojlcegge og ofte indrettedes endog Gravhojen saale
des, at den fremstillede de raa Omnos af et Skib (de saakaldte Skibshoje).
Det er derfor intet Under, at vi endog fra de crloste Tider findc mange
forskMgc Slags Fartsjer omtalte, fra den mindste Vaad til de stsrste
Krigsskibe, de saakaldte Langstibe eller Skeider. Kjsbmandsskibene, der
havde en mere buget, paa Numfang beregnet Form, kaldte man scedvanlig
viis Knerrer^). Det crldste Slags Skibe, der rimeligviis mere lignede
store Baade end virkelige Skibe, og som synes at have vcrret i Brug, da
Srjladsen endnu var i sin Barndom, kaldtes Kjoler, Enkelttal KM, an
gelsaxisk coo>.
Tacitus siger — hvad vi allerede ovenfor have anfsrt — at Tyd
skerne ansaa det for et Tegn paa Dovenskab og Uselheo at erhverve ved
sin Sveed hvad det kan vindes ved Vaabenfcerd, og at de derfor i Almin
dclig7)ed foretrak Krigens Sysler for den fredelige Agerdyrkning. Den
samme Tendens aabenbarer sig ogsaa i Rigsmaal, hvor Vaabenfcerd skildres
som larleklassens egentlige Kald, medens Agerdyrkningrn er overladt til
Karlen, og dens allerbyrdefuldeste Syster endog til Tmllen. Men denne
Lede til Agerdyrkning og fredelige Syster kan deels kun have hersket i den
allerceldste Tid, hvor Karle- og larle-Klassen endnu var strengt afsondrede,
deels kun have vceret egen for en Samfunds-Udvikling, hvor den krigerske
Feudalforfatning aldeles havde fortrcengt den oprmdelige Odclsforfatning.
I Norge, hvor Karle - Klassen gjennem Odelsforfatningen habde hcevet sig
til at danne en Haulde - Stand, der paa en vis Maade kunde siges at ind
tage den Plads, larlerne fordum, da de udgjorde en egen Krigerkaste, ind
tog, nod Fredens Syster, Agerdyrkning, Fiskeri og Handel, altid den tilbsr
lige Agtelse, og de fornemste Mcend, ja Kongerne selv, fandt det ikke under
deres Vcrrdighed, personligt at deeltage deri. Vi mode saaledes ikke faa
Eremplrr paa, at anstede Hsvdinger i Norge og paa Island selv saa
ede deres Ager og var tilstede ved Indhsstningen. Den raa Kriger lod
vel haant derover, men den raa Kriger lader allesteds og til alle Tider
haant over de fredelige Beskjeftigelser.
Agerdyrkning ved Siden af Fcedrift og Fiskeri udgjorde derfor i Old
tiden, ligesom nuomstunder, Nordmcendenes vigtigste Nceringsveje indenlands.
i) Se isar det smukke Sagn om Sskongcn Hake i Ungl. Saga Cap. 28. Be-
gravelser i Skibe omtales meget hyppigt i vore Oldskrifter.
2) I Enkelttal knarr eller kniirr, Flertal knerrir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free