Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Kunstfcerdighed.
til at antage dem ftrarbejdede i Üblandet, robe megen Smag og Dygtighed
iat bearbejde Metallet. Nogle tro vistnok at spore den romerske Smags
Indflydelse, dog saaledes, at denne ej har gjort sig gjeldende gjennem umiddel
bar og slavisk Efterligning, men gjennem de germanisk-nordiske Kunstneres selv
stoendige Opfatning har antaget et for den germaniske Verden, og iscer for
Norden, charakteristiskt Prcrg, der iscrr aabenbarer sig i det Slags Forsi
ringer, som man har kaldet Slangesirater, fordi de forestille kunstigt sam
menslyngede Slangrfigurer, men for hvilke dog maaskee de romerske Arabe
sker ligge til Grund. Stundom synes ogsaa — hvad der i sig selv er
HM rimeligt — Spor as osterlandsk Indflydelse at fornemmes. Paa de
i den fjernere Oldtid meget brugelige Smykker as Guldblik, nu scedvanligviis
kaldte Vrakteater, hvortil man oprindelig brugte fremmede Mynter, men som
man tillige selv ftrarbejdede i Lighed med disse, findes raa Fremstillinger,
der minde om Buddhismens Symbolit
Vore Forfedres Huse vare, hvad der og faldt af sig selv, udelukkende,
eller saagodtsom udelukkende, af Trer, og Hovdingernes, hvis man skal kunne
stutte fra, hvad der i Hedendommrns sidste Dage fandt Sted paa Island,
ofte prcrgtigt udsmykkede med Udskcrringer og lignende Prydelser^). Paa
Pragt og Stads satte vore Forfcrdre overhoved megen Priis; de yndede
smukke Bygninger, prcrgtige Klader og Waaben, og skjsnt prydede Skibe.
I Scrrdeleshed anvendte man odsel Pragt ved Udsmykningen af Krigssti
bene, hvis Forstavn man scrdvanligviis lod lobe ud i et fantastiskl udskaaret
Dragehoved, ofte forgyldt, medens Vagstavnen forestillede Dragens Hale;
stige Skibe kaldtes derfor stundom slrthen s,Drager" eller Onne".
Af den daglige Lcvemaade og de scedvanlige Syster i hine Eldgamle
Tider giver forresten allerede Rigsmaal et temmelig anskueligt Billede
Saavel heraf, som af de ovrige Oplysninger, der kunne erhverves om vore
Forfcedres celdste Leveskik, faar man den bestemteste Forestilling om, at der
aldeles ikke herskede noget Barbari, men at Kulturtilstanden i det Hele taget
stod paa det samme Punkt som det, hvor vi sorefinde den i den egentlige
historiske Tidsalder.
i) Se Holmboe, i Tidsstr. Urda, 2 B. S. 75-78.
2) Saaledes var Olaf Paa’s Hus paa Hjardarholt udsmykket med Fremstillinger
af Gudelocren, ester hvilke Skalden Ulf Uggessn dlgtede den bersmte Huus-
dra ap a, se Lardslasaga og Snorra-Edda.
. ’) Som et umiskjendeligt Beviis paa Rigsmaal’s Vlde kunde maastee ogsaa an-
fsres, at Sejladsen der endnu ikke spiller nogen vcesentlig Rolle, at altsaa den
egentlige Sokrig ei ret var bleuen sedvanlig. Kun mod Slutningen, hvor der
tydes hen paa Erobringstog, prises Dans og Danps Dygtighcd til at ride
Kjol", d. e. sejle; Ordet ,Fjol", ikke Skid", viser at her er Talen om de
leldste, smaa Fartsjcr, paa hvilke ogsaa Angelsaxerne efter Sagnet stulle vcere
komne til England (eoulas, se ovenfor S. 190), Nennius, c. 37; t^kron. B»xun.
kortere Bearbeidelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
