Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 grobffrrtxn.
?
Sammenbolde bi mi det Vesentlige i alte disse Sagn, bliver det inT>*
lufenbe at Freu og Frode er een o»i samme mmtuffe Figur, alene forskjellen
rpfatiet i be forskjellige Overleverclser ’). st» ere begge Fredsstifcere ; beg
ges Dod skjules i trendeAar og de hojlegges derpaa begge: ved dem begge
spiller bere* Vogn en stor Nolle: de ere begge for en sær
egen fredelig, men mystisk Offcrkultuo, og om denne Kultus i Uppsala heder
det endog udtrykkeligt, at den der rar ny, anduledes end den eldre, og
forbunden meb modbydelige Cercinonicr. Hadding, den eldre Frodes Fadrr,
falder sammen med Njord, og representerer atter ben samme seregne Kul
tus; han falder tillige sammen med Frry ved at indstifte Freyblot, og med
Frode tu-b at tHxre ben i Mjodkarret druknede svenske Konges Ven. Det
viser sig altsaa heraf, at tilligcmed Njord eller Nerthus, Frey, Freyja og
Ingve. hvis Identitet allerede ovenfor er godtgjort (S. 59 flg.), smelte og
saa Hadding og Fredfrode sammen til en eneste Personlighed, nemlig som den
seregne Freus-Dyrkelses Representant. Og i denne seregnr Freys-Dyr
felse, hvis Identitet meb Ncrthusdyrkelsen vi ligeledes have paaviist -), lig
ger umiskjendelig Grunden til biint Sagn om den af Frode (eller Freu)
indstiftede Fred. Naar Nerthusfesten holdes, siger Tacitus, eller iiaar Ner
thus i sin af Kser dragne Vogn fores om blandt Folket, da er ber Glede
og Festligbed overalt, ba fyres der ej Krig, da gribes der ej til Vaa
den, da stlrnges alt Jern inde; mankjender elster kun Freden^).
Dette er altfaa den egentlige Frode-Fred, og som Indstifter af denne optre
der Frode som Indstifter af den scrrrgne ingvinste eller gotiske Frey-Kultus.
3)et er tillige verdt at merke at Frodes hos danske Skribenter brugelige
Tilnavn frithgotlie, iffe behover at forklares som fri(sgodi (ben fre
degode) men foni hi^obi 0: Fred-Goden, Fred-Presten ; ja at det maastee
fan grunde sig paa en Misforftaaelse af.,Frogolhe", 0: I^-ev^^osji, Frey-Goden.
Herved losrives Frode fra de egentlige Skjoldungers Tal, og det bli
ver indlysende at han fra forst af er knyttet til Helligdommen i Hleidr, og
at hans Tilverelse som Sagnfigur ej alene maa vere eldre end Skjolds,
men ogsaa gjelde for en videre Kreds, end denne. Hertil mangler der hel
ler ikke paa umisfjendelige Spor. Saros Fortelling viser, at natioMle Sagn
om Frode maa have hersket i Viken og Vestfold i Norge, hvor den gotiske
Indflydelse gjorde sig gjeldende Og af de tydste Egennavne .Hanigolt"
’) Om Forverlingcn af Navnet Frcy, danst Fro, sar. Frs,, med Frode"^ er
ovenfor talt, se S. 185.
2) Se ovenfor S. 58—60, jvf, Adam Brem. IV, 127, og Thictmar, hos Pertz,
V. 739
’) Tac. Germ. Cap. 40.
’’I Foruden Navnet ved Tunsberg findes ogsaa l>’»<U«!<e!l1l, i dens Nar-
hed, og 3en ?l<»^unss (nu Frognsen) i Tyrifjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
