Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 larmunrek eller Ermanarik.
have faaet sin Oprindelse for at forherlige enten dennes eller Harald
Haarfagres Dynasti. De tydste Sagn drrimod gribe her dcsto virksommere
md, idet de vidtlsftigt udbrede sig over Dietrich af Bern og hans Helte.
Man kan saalrdes med fuld Foje sige, at Sagnkredscn bevceger sig fra Nor
den mod Syden; dentaber tillige mere og mere af sit alderdomsagtige
Prcrg, jo lcrnger den kommer mod Syd , atter et talende Vidnesbyrd om
den hele germaniske Vandringsretning.
I larmunrek gjenkjende vi, som det allerede ovenfor (S. 42) er viist,
ved fsrste Ojekast den af lornandes forevigede Grmanarik, Goternes Konge,
i Midten af det 4de Aarhundrede. Der kan ingen Tvivl verre om, at den
Ermanarik eller Hermanaricus, der hos lornandes lader Sonilda ssnder
siide af Heste, og siden saares af hendes Broder Sarus og Ammius, er
,vore Gddasagns larmunrek, thi ej alene Hoved-Begivenhederne, men ogsaa
Navnene gjenkjendes Her have vi saaledes, som det synes, et bestemt
historisk Tilknytningspunkt for den hele Sagnkreds. Thi Goterkongen Grma
nariks Tilværelse er hcrvet over enhver Tvivl. Den samtidige romerske Hi
storieskriver Ammian ncevner ham udtrykkeligt , hvor han forteller om Hu
nernes allerforste Fremtreden i Europa, som en stridbar og mcrgtig Konge,
der ved mange Manddomsbedrifter havde sat sig i Respekt hos de tilgrcrnd
sende Nationer "). Men dog kunde der vcere et Spsrgsmaal, om lor
nandes ikke har henfsrt til den historiske Ermanarik et Sagn, der blandt
Goterne fottaltes om en mythisk Grmanarik, Ammian vred nemlig intet af
at Grmanarik var blrven saa farligt saaret af de rorolanskr Brsdre; han
siger kun at han lcrnge sogte at holde Hunerne Stand, men dog tilfidst af
Frygt drcrbte sig selv Ved ncrrmere Betragtning ville imidlertid Ammians
Ord findrs ikke at staa i nogen ligefrem Modscrtning til lornandes’?. Denne
x) I Haandskrifterne af lornandes sinder man Goterkongens Navn strevet Her-
inanricus eller Ennanaricus ; efter 23ulftlaé Drthographi tilbe dette blive air-
mahareiks; det gofifPe airmana (egentl. irmana) svarer ganske til det olbn.
jSrmun eller jarmun (egentl. irmlin), angels, eormen, }ax. irinin. Sarus of
sarv (olbn. sorvi) og Dimin. Saiula, svarer ganske til plbn. Sorli (eg. sarvli);
Hmmiu» er forvanstet af lli>ml,hiuB, hvis tilsvarende tydske Form Hcmideo
ogsaa findes. Begge Navne indeholde en Hentydning til de u^jennemtrcrnge-
lige Rustninger (survi og nnnn) hvilke de vare ifsrte. — S3iftnof er Svanhild
t)o» lornandes ej gift med larmunrek, men dette gjor her iimt til Sagen.
2 Amm. Mare. I. 31, c. 3: Igitur Ilunni, pervasis Alanorum regionibus . . .
Ermenrichi late patentes et uliores P33UB iez»onlino im>ietu peliuperunt,
boll!ctts!Blslmi regis, et per multa variaf[ue fortitcr <»cl» vicinis natiouibus
formidati.
3) Amin. Mare. I. c. : Oui vi «uliitw pracollZe ziex^ulsus, <su»!uviB >«»»«!<: lun-
<l«tuB et 8t»l>lll3 6iu ru!l»tuB est, imsien^entem tamen «lilitntem «uzfento
vlil^alius silmii, m»jfnc>iU!N llizciimiiium metum vuluiNllli» murt») Be6av>t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
