Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 larmunrek eller Ermanarik.
z^^
Navnene na de af ham undertvungne Nationer. Han underkastede sig",
heder det, «mange og stridbare nordiske (arctoas) Folk, og bragte dem til
at adlyde sine Love, hvorfor ogsaa skre af vore Forfcrdre sammenligne ham
med Alexander ben store". Her folge nu Navnene paa de undertvungne
Folk; flere af disse Navne ere ejensynligt forvanskede af sildigere Afskri
vere. dog gjenkjender man med Bestemthed flere germaniske, sarmatiske og
tschudiske Navne, tildeels i gotisk Form, som Rugerne (Rogans eller Ro
gas), Thjuder, (Thiudos, ThividosD, maaffee 3nbbi)ggerne afThjod(Thy i
Jylland), laczvinger eller latvjager Gnaxungis eller Inaunxis), en
Afdeling af Letterne, Merer CMerens), og Mordver (Mordens), Mu
.M Folkeslag, der ncrvnes ide crldste russiske Annaler ’). Da han havde
er^ewet saa stort Nige", vedbliver lornandes, ,taalte han heller ikke at
Erulerne skulde gaa fri, men underkastede dem sit Herredsmme 2). Der
efter paaferte han Veneterne (o : Venderne, han kalder dem ovenfor Vi
niderne) Krig, hvilke, egentlig deelte i tre Hovedstammer, Vender, Anter
og Slaver, maatte adlyde hans Scepter’). Derpaa undertvang han H«r
fterne (d. e. Esterne), der bebo det germaniske Oceans Osterssens) lang
strakte Kyst, undertvang dem ved sin Klogskab, og herskede saaledes over alle
Skythiens og Germaniens Nationer 4). Hans Dsd henfores til
Aaret 375.
Saxo er, som vi bemcrrkede, brdst underrettet om larmunrek, og hans
FortMng om denne viser sig aldeles uaf^ngig enten af ben norske
eller dm tt;bffe, at det er tydeligt at ste baade at den grunder sig paa
egte danske Sagn, vedligeholdte, om just ikke i deres gamle Neenhed.
fra Goternes Dage, og at dm i 3)antnarf eller Reidgotland har haft su
egentlige £jem. 2>en lydrr i Korthed saaledes: Sivard (Sigurd), Konge
selv; dernast Halmal eller Hulmul (Saros Humble), Augis, Amala,
Isarna, Ostrogota, Unilt, Athal, Achiulf. Ermanarik.
’) De opregnede Folk ere: Golthes (efter en anden Lcrsemaade Gothos), Etta (e.
a. 8. Scythas), Thuidos, Inarungis (e. a. 3. Inauniis), Vasina, Bovoncas
(e. a. L. Vasinabroncas), Merens, Mordens, Remniscans, Rogans (e. a L
Rogas, Rocas), Tadzans, Athaul (e. a. L. Athual), Navego lkunde her l«ses
Norvego?), Bubegenas (e. a. 3. Bubegentas), C-ldas. Sammenlign Nestors
russ. Annaler, 11. 24.
-) Ved denne Lejlighed omtaler lornandes Erulerins Hcckmst fra Hele" eller
de m«otiste Sumpe, Snorres Tanakvister eller Vanakvisier, men aabenbart
kun Elvekvislerne, se ovenf. S. 25.
’) Ved venstre Side af de dacifle Alper, sl>r lom. l. 5, som vende mod Nor-
den og fra Vlstlas Udspring strcekker sig gjennem uhyre Rum, har Vinidernes
talrige Nation nedsat sig; skjent det nu vencrvnes med flere Navne og dele sig
i flere Stammer, kaldtes de dog fra Begyndclsen af Sklaviner og An ter.
") lornandes, ve red, Uet. c. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
