Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 larmunrek eller Ermanarik.
» keslag. Slaverne ssgte imidlertid at losrive sig, drcebte larmunreks Ve
scetninger, og herjede Danmark. Men larmunrek kom just i belrjlig Tid
tilbage, lagde sig i Wejen for deres Flaade og edelagde den; de fornemste
Fanger lod han ved Remme, dragne gjennem deres Lcrgge, binde til Fod
derne af vilde Tyre, der jagede vrd Hunde stcrbte de ulykkelige Fanger gjen
nem Dynd og Kjier, indtil de opgave Aanden. Dette satte Slaverne i
Skrcrk, og de undrrkastede sig ham ydmygt. larmunrek, der ved sine
mange Krigstog havde vundet store Rigdomme, byggede nu for at sikkre
sig sine Skatte en sterk Borg paa en hsj Klippe. Han opfsrte en Vold
af Torv, Mld Grundvold af Steen ; i andet Stokvcrrk af Borgen indrette
des Værelser, sverst Brystvccrn. Udenfor indrrttrdes Vagtstuer. Fire Porte
dannede Udgang mod hver af de fire Himmelegne. Her samlede han nu
alle sine Skatte. Da han havde ordnet sine huuslige Anliggender, begyndte
han atter at tcrnke paa Tog til fremmede Lande. Han sejlede afsted, og
msdte fire Vrodre af hellespontisk" Wt lHellespont betegner hos Saro,
ester hvad ovenfor er oplyst, kun vore Forfedres Austrnke eller Landene
i Sydsst for Osterssen, ihdorvrl det oprindelig synes at have betegnet Gg
nen omkring Glvens Mundinger), med hvilke han kirmpede i tre Dage, og
derpaa lod dem slippe, efterat de havde lovet at give ham deres Syster
Svanhild’’) og Størstedelen af den Skat, de havde paalagt de af dem over
vundne Folk.
Blandt disse vare Liverne, hvis Konges Ssn Bikke var i Fangenskab
hos Brsdrene, men undkom, og flygtede til larmunrek, hvis Fortrolige han
inden kort Tid blev, og benyttede sig heraf til at overtale ham til allehaande
slette og skammelige Handling/r, iscrr mod hans egen Familie. Derfor
blev han almindeligt forhadt. Slaverne begyndte et nyt Oprsr, men lar
munrek tvang dem atter til Lydighet», og straffede deres Hovdinger ved at
lade dem ssnderslide af Heste, til hvilke deres Fsddrr ved Toug, dragne
gjennem Senerne, bleve bundne. larmunreks Systerssnner, der hidtil havde
vcrret ovdragne i Tydstland, paafsrte ham nu Krig, for at faa deres
Part af Riget. Han nojede sig fsrst med at sdelcegge drres Brfcrstninger
og indtage flere af deres Byer. Derpaa holdt han Bryllup med Svanhild.
Men Bikke ophidsede ham paany mod hans Systerssnner ; han bekrigede
dem, fangede dem og lod dem hcrnge. Ogsaa deres fornemste Mamd lod
han paa denne Maade aflive efterat have lokket dem til sig under Ven
stabs Maske.
larmunrek havde en Son af et tidligere Ggteskab, ved Navn Broder,
l) I Udgaverne af Saxo staar B>v»vil<jn". Men det er tydeligt, at -Haandstr.
har haft 8^»nlI6», hvilket er blevet fejlagtigt last 8vl,uill!». Saxos Epito-
mator Gheysmer har 8wl»ni!6», s. Langebeks scripll. 11. 335,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
