Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 larmunrek eller Ermanarik.
Livet paa en meget besynderlig Maade. Det norske Sagn lader kun de tre
Brodre Sorle, Hamder og Grp drage afsted for at hevne Svanhild; i det
danske Sagn er der fire Brodre, og deres saavelsom Svanhilds tidligere
Forhold til larmunrek fortcrlles anderledes. Det norske Sagn lader Grp
paa Vejen blive drcrbt af fine Vrsdre; herom minder Saxo’s Fortwlling,
at Brodrene undervejs drible en stor Dccl af deres egen Herr. Ifolgc
det norske Sagn hugger Hamder Fsdderne, Ssrle Handerne af larmun
rek, og de klage over at Grp ej er tilstede for at hugge Hovedet af ham.
Tet danske Sagn lader ogsaa larmunrek miste Hcrnder og Fodder, uagtet
det forresten ikke kjmder den rette Aarsag dertil. Gudrun kjendes ogsaa i det
danske Sagn, men kun som en Troldkvinde. I begge Sagn er det Odin,
som raader til at stene Brodrene, siden Vaaben ej vilde bide paa dem.
Foruden disse Overeensstemmelser med det norske Sagn bar Saxo
ogsaa et vcrsentligt Trcek af den tydske Fortolling om Ermanarik. Han
lader ham ha-nge sine i Tydskland opdragne Systerssnner. Disse ere de i
de tydske Sagn saa ofte omtalte Harlunger, Embricke og Fritila, hvilke
Ermenrik trods Frcrndskabet lader hcrnge ).
Men eget for det danske Sagn er Fortellingen om larmunreks Borg,
hvilken en anden dansk Kwnike endog lcegger paa Vjerget Kullen i Skaane’^),
og mcerkeligt er Sagnets Overeensstemmelse med den historiske Dccl af lor
nandes’s Beretning. Thi, ligesom lornandes, lader Saxo larmunrek un
derkaste sig Slaverne og de i Osten boende lettiske og tMudijke Natio
ner (Kurer, Sember og Liver). Man seer strax, at man i Saro’s lar
munrek ej alene har den Ermanarik for sig, der lader Svanhild drcrbe og
kamper mod hendes Bredre, men ogsaa den, der undertvinger Slaver og
Ester, og «hersker over alle Skythiens og Germaniens Mationer". Helles
ponten" hos Saxo minder ej alene om Osterveg, men ogsaa om de saa
kaldte mawtiske Sumpe, hvor Erulerne skulde holde til ’). Og dog har den
1) Disse Harlunger omtales i Heldenbuch som Sonner afDiether, Dictrichs Bro-
der. Den quedlingburgffe Krenike (fra Slutn. af det Il)de A.irh.) omtaler
dem allerede, se Ann. yue«ll. hos Pertz, Monum. V. p. 31.: L» tempore
Ermanricus super omnes Gothos regnavit, astutior in dolo, largior in dono,
qui post mortem Friderici, unici lllii l>m, sua perpetrata voluntate, pallul:.
les suos Embricarn et Fritlam patibulo suspendit. I Didrik af Berns Saga,
den norske Oversettelse af ti)bfte ©a^n, omtales baade Fr.driks ©eb o^
Harlungernes Henrettelse z den kalder dem ved en Misforstaaelse Ake og Et-
gard (se 28. Grimm, deutsche Heldensage S. 20, 264, 265. Ogsaa bet angels.
Widsidhkvad nceener Harlungerne (Herelingas).
’) Ryklosters Annaler, Langebeks Bri-iptt. I. 155. Denne Kronike kaldcr lannun-
rek larmarus, og lader ham stride med de hellespoittlste Vrodre i
ligesom den kalder Broder hans Broder, ej hans Son. De danste Sagn have
saaledes varet nogtt afuigrnde iudbyrdes.
’) Se ovenfor S. 20, 21, jvfr. 36, 37, 52.
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
