Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€t*>-**-
gagnet om Dan. "4?
Skandja som et Middelpunkt, men ogsaa lenge have vedligeholdt fig i det
gamle skandiske Hovedland, Skaane, som Lokalsagn.
7. Han, Danv, Dyaavc og Dag
Allerede i det Foregaaende, hvor der håndledes om Samfunds-Ordt
nen og det gamle Kvad Nigsmaal anfsrtes, havde vi Anledning til at
omtale Kong Dan, fra hvis Navn saavel norske som danske Sagn udlede
Navnet Danmark, og hvilken de norske Oldsagn desuden lade begyndeHejal
deren, medens hans Fader Danp allerferst antager Kongetitlen i Danmark.
Dette Sagn tilhorer vel nærmest Danmark, men spiller dog en altfor vigtig Rolle i
vor egen Sagnkreds til her at kunne forbigaaes. Den Maade at forklare 3an«
des og Wtters Navne paa, at udlede dem fra en fsrste Besidders eller
Stamfaders Navn, var allerede langt tilbage i Hedendommen saa sedvanlig
hos Germanerne, at man ej kan forundre sig over at finde et Erempel der
paa iet saa gammelt Kvad, som Nigsmaal. Men hvad der snarere kunde
synes at undres over, er at vore gamle Slegtregistre ikke sette Dan i
Spidsen for den danske eller skjoldungske Konge-Nekke, men derimod gjsre
ham til et Medlem af denne, og derved paa en vis Maade lade Halfdan,
hvis Navn dog allerede antyder en Blanding eller en Fjernelse fra den
eldste oprindelige Danskhcd, blive Stamfader for Dan, denne den oprindclige
Danskheds Representant eller Personifikation. Aarsagen er dog simpelt hen
den, at med Sagnet om Skjold var ogsaa Erindringen om Gotland som de
danske Landes crldste Fellesnavn uadskilleligt forbunden. Skjold, og folgelig
Halfdan, maatte derfor settes hojere op i Tiden end Dan. Skjoldunge-
Sagnet var desuden et genealogisk Sagn, Sagnet om Dan derimod et ethno
grafisk-politisk Kultursagn. Egentlig havde de begge intet med hinanden at
bestille, og passede ikke til hinanden ; deres Sammenkjedning kunde derfor ej
undgaa at frembringe nogen Forvirring og indbyrdes Modsigelse.
Hvad vore egne Oldskrifter fortelle om Dan, er ikke meget. De give
ham Tilnavnet miliillgti (d. e. den Overmodige) og gjsre ham til en Ssn
eller Efterfslger af en Olaf med Tilnavn MilI»U (d. e. den Sagtmodige «) ;
’) Se ovenfor S. 125, 129, 134.
’) Et, rimeligviis af den norst-islandste Lagmand Hr. Hauk Erlendssen, i Be-
gyndelsen af detl4de Aarh. optegnet Sllrgtregister (l.»nFleiss«tlll) navner som de
ncrrmeste i Skjoldungestammen efter Skjold: Fridleif, hans Son, Fredfrode, hans
Ssn, Fridleif, hans Son, Haavard handramme, hans Son, Frode, hans Sen,
Vermund vitre, hans Son, Olaf lltillaate, hans Son; Dan miklllaate, Frode
ftidsame, hans Son. Det tilfsjes her ikke udtrykkeligt, at Dan var Olafs Ssn,
(Langfedgetal i Langebeks BcripU. rer. v»n. I. p. 5). I de med Fundinn
Noregr" forbundne Slagtrcekker er der een, som gjentager den her anfsrte
med det udtrykkelige Tillceg, at Dan var Sen af Olaf, rorn»l6»r 8. Xardrl. I.
Munch. Det «olfle Folks Historie. /. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
