Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Roar og Helge.
meddele hver enkelt Sagnkreds for sig, med Forbigaaelse af Alt, hvad der
fremstiller sig som senere Aarhundreders Digtning.
Fortellingen om Skjolds Son, Haddings Fader Gram synes hos
Saro at vere en reen Digtning; idetmindste er som vi ovenfor
have sett, kun en Benevnelse for hvilken som helst Stridsmand. I Grams
og Haddings Historie omtales en norsk Konge ved Navn Svipdag, der
overvandt Gram og underkastede sig baade Danmark og Sverige, indtil han
igjen blev overvunden ved Gulland af Hadding, der nu selv blev Herre i
Danmark og Sverige. Men Alt, hvad der hsrer til Haddings Cyklus, lig
ger saaledes indenfor den egentlige Mythologis Enemerker, at man ikke
vel kan benytte det for Historien ’).
Anderledes forholder det sig med Sagnene om Helge, Roar (eller Roe) og
Rolf Krake. Disse Sagn ere vistnok i sine vesentligste Omrids historiske,
danne tilligemed Sagnene om Mglmgekongen Adils i Svithjod en Cy
klus for sig selv, og fortaltes med ilke mindre Interesse i Norge end i
Danmark. Iser var Nolf Krakes Minde anseet. Han ansaaes som den
ypperste af de eldre Konger baade formedelst Gavmildhet» og Tapperhet»^;
og den norske Konge Olaf den Hellige nevnte ham som den, han helst sn
stede at vere, naar han skulde vere en af Oldtidens hedenske Konger ’).
Roar og Helge, heder det, vare Sonner afHleidrekongen Halfdan, ester
hvis Dod de tiltraadte Regjeringen. De vare forskjellige baade af Udseende
og Tilbojelighed. Helge var stor og sterk, og en veldig Krigsmand, Roar
var mindre afVert og yndede Nolighed. Derfor tilbragte Helge den meste
Tid med at ligge ude paa Krigstog, medcns Noar sad hjemme i Landet.
Man gav ham senere Wren for at have opbygget Staden Roeskilde, drr
skal vere opkaldt efter ham.
Paa sine mange Tog havde Helge flere Elskovs-Eventyr. Saaledes
havde han med Aaluf, en mcrgtig Dronning i Saxland, Datteren Msa,
hvilken hcndes Moder, for at skjule sin Vanere, lod opdrage blandt sine
Trellekvinder. Paa denne Tid herskede i Svithjod Wglingekongen Adils,
en rig og megtig Mand, der ligeledes tilbragte flere Sommere paa Krigstog.
Han kom til Saxland og herjede; hans Folk dreve en Flot Kveg ned til
Stranden for at slagte det til Skibsforraad. Blandt Kvegets Vogtere,
der ogsaa fulgte med, var den smukke Msa, i hvilken Adils blev saa i»dta
gen, at han egtede hende.
Men kort Tid efter kom Helge med en veldig. Her til Svithjod, og
Adils, der ej formaaede at gjsre ham Modstano, tog Flugten. Helge hcr
’) S<no, Iste B. S. 26-60.
’) Skålda Cap. 43.
’) Olaf den Hell. Saga i Fornm. Sogur. 11, 172, 303.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
