Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Rolf Krake.
gangne Mand, og Vsgg modtog Tilbudet for et Syns Skyld. Men da
Hjmvard rakte ham Sverdet, greb Vogg det, gjenncmborede ham dermed,
og opfyldte saaledes sit Lofte, at hevne sin Herre. Nolf og Bjarte tagdes
i een Hoj ’).
Om Adils forteller Mglingasaga videre, at han stod i venskabelig
Forbindelse med den norske Konge Godgest paa Helgeland, og forerede ham
en Hest ved Navn Navn, fsd af den Hest, han tog ester Aale den Op
landske. Men denne Hest, hrder det, lob lobsk med Godgest, som derved
fandt sin Dod, og Adils kom selv paa lignende Maade til Skade, da han
ved et Tiseblot red omkring Tisesalen; Hesten styrtede med ham, og hans
Hoved blev knuust mod en Steen. Hans Lig hsjlagdes ved Uppsala
At der ligger historisk Sandhed til Grund for Beretningen om Nolf
Krake, kan neppe betvivles. Begivenhederne have i deres Grundtrek intet
usandsynligt ved sig: kun Biomstendighederne ere udsmykkede og forsynede
med Tilsetninger. Vore Forfedre nerrde ingen Tvivl om Rolfs Tilve
relse, og i Sagaer, hvis Troverdighet» maa ansees som afgjort, nevnes
hans opgravne og til Island bragte Sverd Skefnung saa ofte, at man rj
kan anste Beretningen derom for Tant. Nolf Krake bar altsaa veret til;
og alt tyder hen paa, at han har veret en megtig Konge, der har udvidet
Riget, og navnligt, som det synes, til Fordeel for de egentlige Daner paa
Goternes Bekostning. Naar det heder, at hans Fader herjede paa Sar
land, at han selv havde Ufred med Sarerne; naar hans Farbroder eller
Farfader, Noar, i dunkle Sagn henftres til Northumberland: da opstaar en
Formodning om at Nolfs Erobringer og Magt have staaet i et Slags For
bindelse med Anglernes Udvandnnger til England. Thi disse Udvandringer
bsr man, som vi allerede have seet, ikke forestille sig som alene udgangne
fra Angel og Jylland. Kong Alfred selv giver iet af sine Skrifter at
forståa, at de Angler, der sogte til England, ej alene beboede Senderjylland, men
ogsaa Fyen og Smaa-Oerne^). Jylland, Fyen og Sjeland regnedes alle tilsam
!) Ifolge Landnama og flere Sagaer aabnede den islandske Hevding Skegge Skin-
nabjsrnsssn, da han engang laa med sit Skib ved Sjoelano, hemmeligt Rolf
Krakes Hsj, og tog hans Sverd Skefnunq, der sidenefter spiller en Rolle i
flere Sagaer; Bsdvars Sverd Lause var det ham umuligt at faa lsst.
°) Mgl. Saga Cap. 33.
’) Det heder nemlig i Kong Alfreds Uddrag af Ottars Reiseberetning, at paa
Veien fra Skiringssal paa Vestfold i Norge til Heidaby eller Slesvig var i
de fsrste 3 Dage Danmark <?: Halland) til Bagbord, og Havet til Styrbord;
derncest i to Dage de til Danmark hsrende Ver til Bagbord, og til Styrbord
Gotland (Jylland), Sillende (Ssnderjylland) og mange Ber; derpaa tilfsjer Al-
fred: i disse Lande boede Anglerne, fsrend de kom md i Landet". (Oros. S. 25).
At Ottars Rejse gik gjennem Storebelt, og mellem Fyen og Langeland, at
altsaa Fyen, Tyorseng, A3rs og Als ysrte til de angliste Lande, er sandsynligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
