Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Starkad.
hos Kong Harald paa Agder, og fik af ham Tromo, hvor han bosatte fig.
Storvirk indebrcrndtes af sine Svogere, der vilde hevne Systerens Ran;
men Starkad undkom, sg blev opfsd hos Kong Harald tilligemed dennes
Ssn Vikar. Ter fortcelles endvidere, hvorledes Harald blev drcrbt af
Herthjof, Kongen paa Hi?rdeland, der underkastede sig hans Rige og tog
Starkad og Vikar med sig til sit Hjem ; hvorledes det lykkedes dem at tåge
Hevn over Herthjof, hvorledes Vikar blev en mcrgtig Konge, hvorledes Odin
skjenkede Starkad gode Gaver, blandt andet et Liv i tre Menneskealdere,
medens Thor. fordomte ham til at udfsre en Nidingsdaad i hver, og hvor
ledes hans fsrste Nidingsdaad var at dmbe sin Fostbroder Vikar >). Hans
ovrige Bedrifter opregnes af Saro. Han lader ham — vistnok efter de
gamle Kvad — udfore Heltegjerninger i Rusland, Bjarmeland og Sverige.
Blandt andet skal han have opholdt sig i syv Aar hos Wglingekongerne
Aalrek og Erik, hvor han forhaanedes af Hirdmcendene, og endelig, ked
saavel heraf som af de uhyggelige, blsdagtige Offerceremonier i Uppsala,
drog ud paa nye Wventyr "). Han gav sig i Tjeneste hos Sskongen
Hake og hjalp ham siden at overvinde den karrige og nidske, men ellers
til alslags Gsglespil og Strengeleg hengivne Uppsala-Konge Hugleik, en
Ssnnessn af Aalrek, der paa en Nidefart var kommen i en Strid med sin
Broder, som endtes med, at de sloge hinanden indbyrdes ihjel med deres
Bibster^). Starkad udfsrte fremdeles mange Heltegjerninger i Hsterleden
mod Kurer, Sember, Semgaller, og led endelig Skibbrud paa Danmarks
Kyst, hvor Kong Frode, af Wrwdighed for hans store Navn, indbod ham
til sig, sluttede Fostbroderskab med ham, og betroede ham Skibe og Folk, deels
for at vcerne Landet mod Ssroveres Angreb, deels for selv at drage paa Svtog.
(Gautr. S. Cap. 7). Det er saaledes tydeligt, at en Sammenblanding af
flere, deels mythiste, deels historiske Sagn her har sundet Sted, og at der,
naar det mythiste saavidt Muligt borttages, dog bliver noget historisk tilbage,
eller at der i Slutningen af det 7de og Begyndelsen af det Bde Uarhundrede
virkelig har v«ret en mcerkelig, og med digterisk Evne i hsj Grad begavet
Helt ved Navn Starkad, der spillede en vigtig Rolle ved de , nordiske Hoffer.
Forresten ere neppe alle eller endog de fleste af de Vers, der i Gautreks Saga
lcrgges Starkad i Munden, egte.
’) Gautreks S. C. 7, Saro 6te B. S. 276. Om Vikar og hans 2Et vil der
i det Fslgende blive udfsrligen handlet, fe nedenfor § 11.
’) Saro, S. 278, jvfr. Yngl. S. Cap. 23. Saro kalder disse Ynglingekonger
Llii lrs"; de kaldes ogsaa i Thjodolfs Vers sssprinFi".
’) Denne Hake, der tilligemed Hugleik tilhsrer en egen Sagnkreds for sig selv,
nemlig den om Hagbard og Signy , kalder Saro urigtigt v»nj« t^rannus,
ligesom han endnu urigtigere henfsrer Hugleik til Dublin paa Irland (S. 279).
Sagnet om Hake, Hugleik, og Hakcs Deo, fortoelles «forvansket i Yngl. S.
Cap. 25 og 27. Vi komme nedenfor (i 8 13) til at bersre det noermere.
") Yngl. S. Cap. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
