Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Harald Hildetand og Sigurd Ring.
Ssnner endnu i Halfdan Hvitbeins Levetid, og denne tilligemed hans Ssni
og Griks Svigerson underkastede sig nu hele Vestfold. Paa denne Tid, he
der det. begyndtes der med Blot (med andre Ord, oprettedes et Tempel og
en Helligdom), i Skiringssal ftaa Vestfold. Hertil ssgte Folk fra hele
Viken, og Stedet blev siden ogsaa en meget sogt Handelsvlads Halfdan
dsde i en hoj Alder paa Thoten, men hans Lig blev dog flyttet til den
nye Helligdom i Skiringssal, og hsjlagt paa et Sted, kaldet Skcereid
Det er al Rimelighed for, at denne Helligdom er bleven grundlagt afHalf
dan og Eystein, med hvilke en ny Mt af Vestfyldingekonger begyndte, og at
det var den uppsalske Frey-Kultus, de her som Medlemmer af Mglinge-
Wtten indstiftede.
Harald Hildetand var den mcrgtigste Konge i Nordm paa sin Tid, og
hrrskede, som man af Beretningerne om ham kan ste, over alle de dansk
gotiske, de gautiske og de svenske Lande, ligesom det vel heller ikke kan be
tvivles, at de nys omtalte Fylkeskonger i det estlige Norge egentlig kun vare
Underkonger under ham. Sagnet fortcrller, at han var Odins udkaarne
yndling, at denne selv havde locrt ham at stille sin H<cr i den saakaldte
Svinefylking, og at dette stal have gjort ham uovervindelig i Striden. Han
skal have naaet en hoj Alder : Saro forteller at han efterat have under
tvunget alle hine Fylker og Landskaber, herskede 50 Aar i Ro og Fred;
ester en norsk Beretning skal han verre bleven over 15N Aar gammel
Hans Moder Aude havde med Kong Nadbard i Gardarike Ssnnen Nand
ver, der altsaa var Haralds Halvbroder. Randvcrs Ssn var Sigurd
Ring, der efter at have tilbragt en Tid paa Krigstog kom til Harald,
blev godt modtagen af ham, og fsrst udnawnt til Oberbefalingsmand over
Haren, siden, da Harald blev celdre, til Konge i Svithjod og Vester-Gaut
land, medens han selv forbeholdt sig Danmark og Ostergautland. Mellem
Ning og Harald herskede en Tidlang den bedste Forstaaelse. Men omsider
opstod der Uvenstab imellrm dein, og de besiuttede at bekrige hinanden, men
bestemte 7 Aar til Udrustningerne. Saaledes lyder een Beretning,, som til
lcrgger, at det var Odin, i Haralds Raadgiver Brunes Skikkelse, som op
pustede Fiendskabet, for at tilvejebringe Krig og Mandefald. Efter en anden
Beretning stulle Haralds Mcend, da han var bleven saa gammel at han ej
kunde gaa, men maatte ligge til Sengs, have sundet ham uskikket til lamger at
styre Riget, og derfor prsvet paa at kvcrle ham i Badet, men han selv, da
han mcerkede dette, have foreslaaet dem en kongeligrre Maade, paa hvilken
’) snzudrat Cap. 10, jvfr. Ottars og Wulfstans Reiseberetning.
2) Ungl. S. Cap. 49. Fortcrll. om Opl. Kongerne lader Halfdan begraves
paa Thotcn, men dette strider mod Thjodolfs Vers.
’) Saxo, 7de B. S. 267. siizubi-ol Cap, 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
