Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Sagnets Trovoerdighed.
vrndstykket meddeelte Beretning om at Harald Hildetand ved Ivars Dod
allerede var lo Aar gammel og fulgte tilbage med Hceren , synes visselig
mindre rimelig : langt rimeligere er det at antage, at Herren vendte tilbage, og
at enkelte fornemme Mcrnd opkastede sig til Hovdinger i de forskjellige Land
skaber. men siden bleve underkuede af Harald, da denne, 15 Aar gammel,
og underswtttt af Nadbard, vendte tilbage. Det maa derhos ikke lades ud
af Betragtning, at Skalden Shjodolf fta Hvin, der i det 9de Aarhundrede
allerede opregnede Gnglingekongerne i den Orden, hvori de ncrvnes hos
Snorre, derved ogsaa middelbart bekrcrfter Tilværelsen af de Sagn, hvor
paa denne Kombination er bygget, felgelig Sagnene om Ivar Vidfadme og
Harald; han ncrvner desuden udtrykkeligt Ingjald Ildraades Selvopbrcrn
delse. Tet gamle saakaldte Starkadske Kvad, der ligger til Grund for B^
skrivelsen over Braavallaslaget, og som neppe er yngre end 9de Aarhundrede,
maa og have omtalt Radbard som Ruslands Konge, siden Saxo blandt
Rings Kamper omtaler hiin Ragnvald den Russer, Radbards Sonnessn (eller
Frcrnde). Alt dette vidner i det Hele taget for Sagabrudstykket, Langfedgatal og
Hyndluljod. Beretningen om Ivars og Sigurd Rings Bedrifter i England
grunde sig paa en af Sagabrudstykket aldeles uafhcrngig Notits i Olaf
Tryggveftns Saga, der, som nedenfor vil sees, paa en merkelig Maade
stemmer med de angelsaxiske Kroniker.
Borttage vi de mythisk-romantiske Udsmykninger i Ivars og Haralds
Historie, f. Ex. om Gudernes Indgriben i Begiveuhederne, om Haralds una
turligt lange Levetid, om Anledningen til Braavallaslaget og om den uhyre
Stsrrelse af de i dette kcrmpende Hcere, faa vi dog altid dette historiske
Stof tilbage: at Ivar Vidfadme, af en skaansk-gotisk Kongefamilie, og be
flcegtet med Konger i en Deel af Reidgotland, underkastede sig Svithjod paa
den i Mglingasaga omtalte Maadc ; at han tillige paa en underfundig Maade
forstod at scrtte sig i Besiddelse af Scrlund eller Hleidrekongernes Rige, der
paa denne Tid neppe omfattede mere end SMand: at hans Datterssn Har
ald Hildetand arvede hans Magt og Anseelse, og at han herskede over et
stort dansk-gotist Rige, der maaskee ogsaa indbefattede Svithjod, men i alle
Fald maa have strakt fig, foruden over Danmark, ogsaa over Gautland og det
sydsstlige Norge ; at han og Ivar Vidfadme maaskee ogsaa have hast Befid
Sivar, men hun erklocrede at hun kun vilde give ham sin Haand, hvis han
kunde samle alle Danmarks adskilte Dele til Eet; dette mislykkedes, han blev
siden fcrldet af Halfdan og hun egtede denne, som i Kampen for Rigets Gjen-
forening faldt i en Strid mod Berserken Vesete, der siden ogsaa med en Stok
stog to Tcender ud af Munden paa Halfdans og Gyrids Sen Harald j da de
samme Tander siden vorede ud paa ham, fik han Navnet Hildetand. Siden
fik han drcebt Vesete ved at lade en Bjelke falde ned over hans Seng, derved
vandt han Skaane. Dernast fceldte han Had i Jylland, efter hvilken Ha-
derslev stal have faaet Navn. Siden overvandt han de ovrige Fyrster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
