Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 De crldre Daners Nationalitet.
-.-
/
ganske med de troverdige, og med Begivenhederne ligefra Vhristendommcns
Inbforelse samtidige irske Annaler, der ogsaa allcrforst henfsre Nordmcrnde
nes og Danernes Ankomst til Slutningen af det Bde Aarhundrede ) — dog
antage det muligt, at Daner eller Nordmamd tidligere have gjort Tog til
og Erobringer i England, som rj ere blevne omtalte af Annalisterne,
saa er der dog een Omstcrnoigbed, der aldeles maa bortfjerne Tanken
herom, nemlig den, at den beromte Forfatter Beda, der selv var fsd
Northumberlamder, der vpholdt sig i Northumberland til sin Dsd73s "), og
beskrev Englands kirkelige, tilderls ogsaa verdslige Historie lige indtil 731,
fire Aar for hans Dsd, og som saaledes havde ej alene al mulig Opfordring
til at omtale Danerne og deres Tog, hvis han kjendte noget til dem, men
ogsaa den bedste Anledning til at lcrre dem at kjende, hvis de havde fore
taget saadanne Tog — at denne samme Beda, hvis Trovsrdighed er hcrvet
over enhver Tvivl, ej alene ikke veed det mindste om danske Tog til Eng
land at fortcrlle, men tydeligt nok ikke engang kjendrr tilDanrrne uden gjen
nem dunkle Rygter. Han siger nemlig (ved 689), hvor han omtaler m an
gelsaxist Gejstlig Gcgbrihts Iver for at prcrdike Evangelium blandt Tyd
sternei «af disse (nemlig hedenske Folk) vidste han at der i Germanien var
flere, fra hvilke de Angler eller Sårer, som nu bebo Britannien, nedstamme,
nemlig Friser, Nuginer, Daner, Huner, Oldsaxer og Boruktvarer" ’). Ef
terretningen om Danrrne havde Beda rimeligviis faaet fra Wilbrord, der i
Aaret «192 sendtes af Ecgbriht for at udfore, hvad denne ej formaaede, som
selv besogte Danerne, og som’endnu levede i 73t, da Beda sluttede sit Verk.
Wilbrord, hvis Levnet den brromte Alcuin omtrent et halvhundnde Aar
ester hans Dsd (749) beskrev, rimeligviis ester hans egne eller hans Fol
gesvendes Beretninger, omtalte Danerne som et grumt Folk, hvis Konge Un
gendus var grummere end et vildt Dyr, og som var saaledes hengiven til Afguds-
(Be>^s«>) Navn: Beaduhcard. Flor. Wigorn. (v. 787) taler kun om Beorhtrics
Regjeringstid og navner intet om Dorchester, ligesaa Henrik af Huntingdon.
.^nn»leB InniBs»lenBeB (O’t!«nnnr lier. Nidern. Brs>ptt.) henforer de saakaldte
Hedningers" ferfte Ankomst til 782, og Icolmkills foregaaende Plyndring til 781.
Men disse Begivenheder henfores vistnok rettere med Ulster-Annalerne til 793.
’) Beda var fsd i Naerheden af Wearmouth og larrow (ej langt fra Sunder-
land) 672, var Munk i St. Pauls Kloster ved larrow, og dsde 735.
’) Beda, Hist. ecel<:B. I. V. Cap. 9. Da Stedet er af stor 2sigtigf)eb, anføreé
det her i fin |>eeM;eb: Eo tempore venerabilis . . . Ecgberct . . . proposuit
animo pluribus prodesse, id est, inito opere apostolico, verbum Vei ali—
quibus earum, quæ nondum audierant, gentibus euangelizando committere,
«zu»sum in Kerm»nia si!urim»B noverat esse n»UoneB, a quibus An gli
vel Saxones, qui nu ne Jiri tun ni am incolunt, genus et originem
duxisse noscuntur — unde hactenus a vicina gente Britonum corrupte
Garmani nuncupantur — ; sunt antein Fresones, Ku gi ni, Dani (efter
en anden L<esemaade Danai), lluni, anliqui Saxoncs, Boructuari.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
