Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Bevegelsens Aarsager.
man maa antage som det paa hiin Tid sandsynlige inden Halvsens Grcrnd
ser, forslaar ikke til at kunne forklare, hvorledes saa overordentlige Masser
nu paa een Gang kunde bryde frem; man maa antage at en ny og
pludselig Tilvcrrt til Befolkningen har sundet Sted. Underssger man nu
de faa Oplysninger, vore Oldsagn indeholde om de crldre geographiske For
holde paa Ostsiden as Osterssen, og sammenligner man dem med den ester det
Bde Aarhundrede forhaandenvcrrende Folkeordning i disse Egne, da vil man
visselig spore Tegn til at nogen Forandring bar sundet Sted. Tisse Egne
omtales i vore Oldskrifter under forskjellige Navne. Hvor der el Tale om
Sotog, foretagne derhen, kaldes de scrdvanligviis (Gsterveg, de
ostlige Veje), en Bencrvnelse, der paa en merkelig Maade svarer til Nore^r
(eg. Korgrve^r eller se ovenfor S. 6 og 45). Denne Bencrv
nelse er dog mere svcrvende, og betegner ikke noget bestemt Land, men kun
Kyststrcrkningerne fra Finland til henimod Weichselen. Det er
som Saro stadigt gjengiver ved «Hellespont". Til svarer den
mere omfattende Bencrvnelse (det sstlige Nige), hvorved man vel
ogsaa har tcrnkt sig de indre Egne, dog betegner heller ikke dette noget scrr
eget, as en enkelt Nation belwet Landskab. Mere indskrcrnket er den as os
allerede oftere, og iscrr ovenfor S. 39, omtalle Bencrvnelse Gardarike, der
as vore Forfcrdre med Vestemthed og Konsekvens bruges om det i det 9de
Aarhundrede oprettede russiske Storfyrstendsmme, af hvilket det nyere rus
siske Monarchi har udviklet sig. Denne Bencrvnelse anvendes i vore Old
fkrifter om Rusland ogsaa i tidligere Aarhundreder, men, som man nersten
med Sikkerhed kan paastaa, ej med Nette, og kun fordi det paa den Tid, da
Sagaerne nedskreves, var scrdvanligt at kalde Rusland ««rSariki (Gaar
dernes Nige) eller i Ciirsum (i Gaardene); thi denne Vencrvnelse har,
lwad der strax nedenfor vil blive viist, sin Oprindelse fra de saakaldte
Gaarde (zorocl^) eller Befcestninger, der oprettedes i det 7de eller Bde
Aarhundredc, ftrend det egentlige russiske Nige stiftedes. Men i vore Old
skrifter findes rndnu et saare merkeligt Navn paa det nuvcrrende Rusland
eller en Deel deraf, et Navn, der netop synes at tilhsre de crldre Tider,
da Navnet «Gardarike" ikke kjendtes. Dette Navn er Svithjod, der til Forfkjel
fra det skandinaviske Svithjod kaldtes det store" eller «det kolde". Dette Svi
thjod det store omtales ftrnemmeligt i de fsrste Kapitler af tzjnglingasaga ’),
l) Yngl. S. Cap, I : nordenfor det forte Hav straekker sig det store eller kolde
Svithjod, der af SoMme angives ej at verre mindre end det store Serkland
(Wen), andre sammenligne det med Blaaland (Afrika); dets nordlige Deel
ligger übygget formedelst Frost og Kulde. — I dette Svithjod ere mange Stor-
hereder, mange underlige Folk, mange Tungemaal. Cap. 5. Der gaar en
stor Fjeldryg fra Nordost til Sydvest; den adstiller det store Tvltyjod fra
andre Riger. Det kolde Svithjod" ncevncs i (f. Ex. Ssrle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
